Nu inden jeg glemmer det helt, så har jeg svaret på lidt spørgsmål fra Kim som står bag Madblogs.dk, det kan i tjekke ud her!
Derudover har Kim også lavet et interview med Thomas aka Madfar, hvor Thomas undervejs får nævnt og rost undertegnede! Mange tak for det!
Ikke mere skamløs selvpromovering fra min side i dag!
Frisk næse med aner af hø og efter lidt tid i glasset, afklaret smør og karamel, først i smagen kommer der umodne frugter som æble og pære, derefter grape, lidt stikken fra stikkelsbær der ikke har fået nok sol og grønne hyldebær.
Smagen forbliver meget grøn og umoden, med lidt smør helt bagerst i sanseregistreret efter noget tid. Jo mere tid vinen får i glasset, jo mere åbner smagen sig op med smør og lidt karamel, og syren forsvinder lidt, dog uden at lade sit bidske indtryk fordufte. En voldsom tur i en karaffel vil højst sandsynligt blødgøre vinen en del.
Superbowl foregår jo tidligt på aftenen i det amerikanske, hvilket betyder at de 6 timer, som vi tidsmæssigt er foran, skubber begivenheden til midt på natten her i det danske land. Men det skal da ikke forhindre en lille fest samt råben og skrigen af spillernes gøren og laden!
En klassisk spise superbowl aften, både her og ovre på den anden side af vandet er nachos! Noget så simpelt kan åbenbart være svært, har jeg flere gange oplevet på diverse caféer! Så her er en stensikker måde til de perfekte nachos!
Af chips, er jeg mest til Doritos, de er meget balanceret imellem sprødhed og smag, har en god tykkelse, og har ikke en ubehagelig fedtet smag, som især Santa Marias og Coops nacho chips kan have. Derudover virker Nettos de billige også fint, og smager også meget godt. Om man vælger plain med salt med chili eller ost, vil jeg lade være op til dig selv. Jeg plejer at blande chili og ost, så er der både punch og smag.
Nu kommer den vigtigste part, nachosene skal bygges op i lag, med smeltet ost og hakkede syltede jalapenos imellem hvert lag. Så først et lag nachos med revet cheddar på (selvfølgelig hjemmerevet, så vi kan være sikre på kvaliteten) og så ind i ovnen til det smelter, ud og på med jalapenos, nyt lag nahcos og ost, og så er det ellers at fortsætte indtil man synes at man har nået toppen. Jeg plejer at lave det i 4 lag.
Når det sidste lag er gratineret og lækkert, topper jeg med lidt salsa – på tomat, løg, hvidløg og chili og hakkede syltede jalapenos. Til dyppelse er der creme fraiche og dip på creme fraiche med bagt peberfrugt og ”guacamole” på bagt og stegt avokado.
Dip med bagt peberfrugt
Bag en rød peberfrugt i ovnen ved 150 grader til at skindet begynder at rynke. Pil skindet af peberfrugten og smadr den i en hurtig-hakker med lidt olivenolie. Bland den purerede peberfrugt med lidt creme fraiche og smag til med salt og peber, evt. lidt cayennepeber og citronsaft. Holiday dip uden den kunstige bismag.
Guacamole med bagt avokado
So far har jeg lavet min guacamole plain, men hvorfor ikke lege lidt med den, for at se om det gør noget for den? Så jeg delte avokadoen, tog stenen ud og smurte de åbne flader med citronsaft, og bagte den med peberfrugten.
Herefter hakkede jeg avokadoen groft, og stegte den med knust hvidløg i olivenolie, og gav begge dele en tur i hurtig hakkeren med en smule citronsaft (jeg brugte citronsaft i stedet for lime, da jeg havde nogle citroner der trængte til at blive brugt – og lidt creme fraiche og finthakket tomat. Og efter et drys salt og peber, voila! Og så kan man vel næsten ikke tillade sig at kalde det guacamole længere, da det har bevæget et lille stykke væk fra rettens udgangspunkt, selvom ingredienserne er de samme.
Direkte appetiteligt ser det ikke ud, men det smager nu meget godt!
Superbowl chili
Ingredienser:
Tværreb
Bønner (her er der brugt selvkogte hvide, og brune, hvide og kidney fra dåse)
Løg
Gulerødder
Bladselleri
Rød peberfrugt
Hvidløg
Ingefær
Frisk Chilifrugt
Evt. tørret chili
Flåede tomater fra dåse
Tomatpasta
Oksebouillon
Spidskommen
Røget paprika
Citronsaft
Bourbon
Evt. mere chili
Tværreb er et dejligt stykke kød med masser af smag og struktur. En struktur som gør, at det skal have forholdsvist lang tilberedningstid for at blive mørt, så derfor passer det perfekt til min chili, der skal stå og boble i nogle timer.
Efter at have fjernet benene (der er som regel efterladt ribben på undersiden af kødet) fra tværrebet skæres det i nogle grove stykker og lægges til side, gem benene, de skal koges med, dem er der god smag i!
Nu skal alle grøntsagerne hakkes, det skal gøres halvfint, så de hurtigt kan koge ud og afgive smag, samt jævne retten lidt.
I en gryde varmes rigeligt med planteolie og kødet kommes i, så det kan blive brunet rigtigt godt. Når kødet har fået 5 minutters tid ved god varme, kommes en god skefuld tomatpasta ved, så det kan blive ristet igennem og få fremhævet sødmen optimalt. Nu er det tid til at komme alle grøntsagerne på, så de også kan få en god tur i varmen. Når de begynder at tabe deres væske kom da flåede tomater på og slå dem let i stykker med en grydeske. Herefter skal der en god del vand samt bouillonterninger ved, benene og den tørrede chilifrugt tilsættes også her. Nu skal chilien så stå og simre i en times tid eller halvanden.
Efter en time eller halvanden tilsættes bønnerne, så de kan koge godt med og forene sig med retten. Spidskommen og et lille drys røget paprika ryger også i nu. Herefter plejer jeg at lade retten koge i en times tid, eller lidt mere, hvis jeg finder det nødvendigt. Til sidst skal chilien smages til med citronsaft, et skvæt bourbon, salt, peber og mere chili hvis man finder det nødvendigt!
Til en superbowl aften serveres chilien med nachos og deres tilbehør samt rigeligt med øl!
God SuperBowl!!!
Øllen har en fantastisk kulsort farve, med et gyldent skær og et flot brunt skum, der dog rimeligt hurtigt falder.
Duften er sødlig med toner af nyristet kaffe og revet chokolade med hint af brændt samme. Der sniger sig også engelsk lakrids ind i næsen.
Smagen er mørk og dyb med stærk kaffe og bitter espresso, mørkt bittert chokolade, fedtet engelsk lakrids, chokolade, svesker, figner og en tydelig portvins finish, der fader over i en behagelig træet bitterhed. Smagen er meget længe levende, sprudlende og potens.
Seven Niepoort Barrel er en stor øl, hvis man da kan kalde det en øl, smagsmæssigt er den vel mere ovre i hedvin, selvom alkohol procenten ikke er helt deroppe. Der er nye sanseindtryk ved hver tår, en dyb og smygende bryg der er lagt noget kærlighed i. Den ville også kunne gå godt til den rette dessert på grund af sin dybde, kompleksitet og friskhed via kulsyren. En tyktflydende og cremet oplevelse der omslutter tungen med bløde kys, før smagen ”angriber” og tilfredsstiller.
Nogle gange får man, eller i hvert fald jeg, lavet mere dej til brød, end godt er. Nybagt brød er dejligt, men efter 3-4 dage er det ikke så super spændende længere. Man kan selvfølgelig fryse noget af brødet ned, men det kræver at man har plads i fryseren. En anden mulighed er at lave brød med fyld, lidt á la pizza, uden dog at kalde det det, og fornedre kunsten at lave en prima pizza!
Dejen til brødet her egner sig godt til at blive rullet tyndt og bagt, ved alt hvad ovn og remmer kan holde til, med dejligt fyld efter eget valg og lyst! På billedet står den på tomat i skiver, hjemmemodnet cheddar, sorte oliven af suspekt karakter, fandt jeg ud af, og chorizo fra Aalbæk.
En tur forbi Bo Bechs brød i Store Kongensgade kom jeg også i denne uge, og fik et par dejlige brød med hjem. Det skulle jo smages efter alle de gode ord, jeg har hørt om det. Og jeg må jo tilslutte mig koret, af de som synes at brødet er fantastisk. Alt fra duften, til skorpen, smagen, fornemmelsen i munden og ja smagen igen! Og så til 30 kroner for et stort brød, der holder sig frisk i noget kun længere end et standard bagerbrød. Et brød der skal smages! Nu må jeg bare finde på en undskyldning, så jeg kan komme i nærheden af Store Kongensgade igen, så jeg også kan få smagt rugbrødet.
Vinen fremstår med en bleggul farve i glasset, dog med et flot skær. Duften er næsten ikke eksisterende, kun lidt sødme og et hint af syre ænses.
Vinen er lidt tam i munden, ved de første par mundfulde. Derefter viser den chardonnay i en lidt tynd men ren udgave. Der er druesmag med kølig sødme, samt det allerede nævnte syrebid henad grapefrugt, samt noter af hø og lidt blomster i slutningen af smagen. Det er en udpræget madvin, der vinder ved iltning, som dæmper syre og fremhæver sødmen. Vinen er også ganske holdbar, den smagte også glimrende på tredjedagen efter åbning.
En fin chardonnay til de 55 kroner den koster hos Brdr. D’s vinhandel på Frederiksberg. Det er svært at finde billigt chardonnay, der smager henad chardonnay, det gør denne. Forvent ikke stor bourgogne, da det ikke findes til den pris, men en fornuftig og anvendelig hvidvin til fiske-, skaldyrs- og lette retter generelt!
Hvad gør man, når man skal bespise 3 forventningsfulde tøsebørn, og en selv? Skal det være små nipseting hele vejen igennem, eller skal der også være noget ordentligt mandfolkeføde? En god blanding af det hele blev mit valg. Først en tallerken med lidt forskelligt let tilberedt og marineret og råt grønt, derefter braiserede svinekæber med kartoffel-pastinak mos med peberrod, samt grønkål og æbler i mormor dressing. Til dessert stod den på vaniljeparfait med karamelliseret banan, chokolademousse og solbær kompot.
Af grøntsager blev der brugt fennikel, squash, gulerod, broccoli, grønkål og radiser, som alle var repræsenteret i blancherede og marinerede samt rå udgaver. Der var også halve bagte cherrytomater og en aubergine puré, lavet på saltede langtidsbagte auberginer, som bund.
Omkring det grønne lå lidt revet rugbrød, ristet sprødt i smør og vendt med lidt hakket basilikum samt tørret chili.
Det hele pyntet med basilikum. Marinaden til grøntsagerne var en mild vinaigrette med brunoise af æbler.
Svinekæber er en herlig spise, men noget man ikke får så ofte. De kræver lidt tilberedningstid, da de er godt brugte og deraf seje fra rå tilstand. Derudover er det ikke noget man ofte ser i butikkernes kølediske, og hvor mange slagtere ligger mon inde med dem til hverdag? Men når kæberne er behandlet ordentligt, er de en gudespise! Så hvis du ser dem i køledisken eller hos slagteren, så er det med at få dem med hjem!
Jeg startede, et lille døgns tid før jeg skulle til at i gang med at tilberede kæberne, med at marinere dem i rødvin, en omgang sky jeg havde tilbage fra en flæskesteg, gulerødder, løg og knust hvidløg. Før jeg kom så langt, havde jeg dog befriet kæberne for de værste sener, samt saltet dem let.
På dagen kom kæberne ud af posen med marinade, og blev duppet tæt på tørre, vendt i mel og brunet i en varm gryde med smør. Herefter røg der godt med fintsnittet løg på og en god sjat rødvin. Efter at syren var kogt væk fra rødvinen, kom marinaden på og herefter stod kæberne og hyggede sig i halvanden times tid ved svag varme.
Når kæberne er møre, tages de op af braiserlagen, som blendes glat med en stavblender og smages til med salt og peber, og eventuelt lidt syre i form af vineddike eller citronsaft, og kæberne kommes tilbage i saucen og er klare til at servere.
Til kæberne serverede jeg en blød mos på kartoffel og pastinak, tilsmagt med revet peberrod. En blød mos fås ved en fornuftig (ikke ernæringsmæssigt) mængde smør, lidt fløde og soyadrik eller sødmælk.
Der skal selvfølgelig også grønt til, her i form af smukt og skønt grønkål vendt med æble og mormordressing, et klassisk match der gik rent hjem!
Som en lille ekstra garniture, havde jeg sauteret noget kyllingelever med finthakket løg og hvidløg, og lidt hvidvin. Det var også en succes.
Lige meget hvor små og kostfornuftige piger er, har de altid plads til en god gang dessert. Det skulle de så også have her. En dejlig vaniljeparfait med karamelliserede bananstykker i, serveret ovenpå en småsyrlig solbær kompot, med en omgang chokolademousse på toppen.
Hvis reklamebranchen tog, og ansatte nogle slagtere til at komme med nye ideer og koncepter for nogle halvkedelige produkter, så ville der hurtigt komme gang i salget. Slagtere er nogle kreative sataner, der er gode til at navngive, knap så brugte kødstykker, og deraf få gang i salget!
Det kødstykke jeg har fat i her, er dog en kombination af 2 af de mere solgte kødstykker fra svinet nemlig filetten, oftest kendt som flæskesteg, og mørbraden, der smukt er forenet i det der kaldes en svine t-bone. En t-bone er jo normalt et stykke oksekød, som består af filet og mørbrad, og navngivet efter t’et som rygbenet danner. Nu er denne udskæring så også dukket op, skåret af svinet, hvilket dog ikke gør det til et mindre lækkert stykke kød. Et stykke kød der forener skaftkoteletens (dejligt, som man har vænnet sig til at skrive og sige skaftkotelet. Der var en gang, hvor det ikke var en kotelet, hvis den ikke havde skaftet/benet) saftige kød og gode smag, med den møre men knap så smagsfulde mørbrad.
Her har jeg stegt t-bonen af på en meget varm pande i lidt smør og olie og en håndfuld timian, og selvfølgelig krydret godt med salt og peber. Herefter fik den en lille tur i ovnen. Kødstykket er godt tykt, og kan derfor med fordel vendes undervejs. Jeg plejer også at skære mørbraden af efter et stykke tid, da den ikke skal steges i lige så lang tid, som det noget kun større og grovere filetstykke. Mørbradstykket kan sagtens holde sig varmt og dejligt, hvis det bliver godt pakket ind i stanniol.
T-bonen blev serveret med umbriske grønne linser braiseret i hønsebouillion med gulerødder, tomater, rødløg, hvidløg og timian.
Saucen var nedkogt jordskokke-selleri suppe fra dagen i forvejen, så dejligt nemt kan man transformere en rest, ind som et element i en ny ret!
Nu har jeg lavet et lille indeks over indlæggene her på bloggen, så det burde nu være lettere at finde lige netop det, du leder efter!
Jeg har inddelt indlæggene i forskellige kategorier, og sat det op alfabetisk, så det burde være lige til at gå til! Hvis du ikke finder det overskueligt, så lad mig det vide 
Pho, den klassiske vietnamesiske nudelsuppe, traditionelt, på oksekødsbouillon og med fyld afhængig af region, er en herlig og let spise, selvom den er proppet med lækkert fyld.
Jeg lavede min egen version af retten den anden dag. Baseret på en bouillon lavet på hønse- og grønsagsbouillon, kogt med en hel knust rawit chilifrugt, knust ingefær, knust hvidløg, lidt kyllingerester og et lille drys sukker.
Bouillonen står og simrer
Af fyld var der flade risnudler, snittet kinakål, spæde spirer, bagte cherrytomater, finthakket ingefær, hakket chili og hakket koriander. Af kød var der ristet kyllingebryst samt krydrede oksekødsboller, lavet som en let fars med koriander, hvidløg og chili og derefter pocheret i godt saltet vand.
Vel nok den kål, danskerne har misforstået mest, nej det er ikke salat!
Når det hele er færdigt er det bare at samle fyldet i tallerkenen. Udover bouillonen er det kun nødvendigt at have kødet varmt, for når den kogende bouillon bliver hældt udover tallerken, vil den lune grøntsagerne let, samtidigt med at de holder sig knasende sprøde og lækre.
Kødbollerne pocheres
