Nytårsmenu 2011

Nytårsmenuen 2011 i billeder og meget få ord!

 

Dog se først disse dejlige basser, store, flotte og velsmagende

Før det gik egentligt løs stod den på champagne, sprødt brød, charcuteri og lidt dyppelse til HMDs nytårstale. Derefter røg der lidt blåmuslinger og jomfruhummere på bordet, simpelt og velsmagende.

Herefter stod den på stegte kammuslinger, kammuslinge tatar, råmarinerede ebi rejer, rødbede- og bønnepuré samt lidt bacon

Nu var turen kommet til fisken. Dejlig rødtunge filet, meuniere stegt og serveret sammen med kejserhat, enoki svampe og hummer creme

Kun skaldyr og fisk går ikke, der skal også kød til, og hvad passer bedre i tidens ånd end svinekæber? Her braiseret i Espresso Stout og serveret sammen med pastinak, persillerod og gulerod.

I årets løb er jeg også faldet for amerikansk kvæg, så hovedretten var prydet af skiver af cuvette fra Black Angus kvæg. Dertil Sauce Espagnole, julesalat, jordskok og banan skalotteløg interval tilberedt sammen med kødet.

Ingen dessert uden kage, sådan næsten, her er kagen i form af bisquit bund med chokolade og nødder toppet med hvid og mørk chokolademousse, dertil vaniljeparfait, karamel og passionsfrugt.

Vinene til maden kommer der et selvstændigt indlæg om inden så længe.

Godt nytår!

Flot Grenache fra Turkey Flat Vineyards i Barossa Valley

Turkey Flat Vineyards Grenache 2006, Barossa Valley, Australien

Direkte fra Barossa Valley, Australien kommer denne Grenache, som tog mig noget kun på sengen. Jeg havde jo nok forventet en typisk bamset, lidt for alkoholisk Grenache uden de store nuancer, men det stik modsatte sceneri udspillede sig i min mund, ved hver tår vin, selvom alkoholen med sine 15 procent har lidt at sige, uden at dominere.

Der har været produceret vin i Turkey Flat området i Barossa Valley siden 1847 og familien Schulz har drevet Turkey Flat Vineyards siden 1865, så et par år på bagen samt lidt erfaring har de fået samlet. Dog var det først fjerde generation af familien, som begyndte at lave vin ud af de druer, de altid har dyrket, et klogt træk. Druerne som denne vin består af kommer fra 90 år gamle stokke, noget som er med til at forklare koncentrationen og nuancerne i vinen.

Grenache byder oftest på krop og frugt, og ikke meget andet, og er derfor ikke interessant i varietal vin sammenhænge, med mindre man har et godt drue materiale eller en dygtig vinmager. Oftest bliver druen blandet med andre for at præstere sit bedste, de mest kendte sammenhænge er vel Rhône vinene, hvor den spiller godt sammen med Syrah og Mourvedre, en blanding som også bliver meget brugt i netop Australien og Amerika. Men for at blive i Rhône, så har druen traditionelt spillet førsteviolin i Châteauneuf-De-Pape vinene, hvor den dog kan få hjælp fra op til 12 andre druer. Under nanvet Garnacha spiller druen også en stor rolle i Spaniens Priorat distrikt, selvom den stille og roligt er ved at tabe terræn der.

Men lad os komme tilbage til Turkey Flats Grenache, som dette jo handler om:

Vinen er animalsk og oppulent i næsen, under den primære duft er der gemt mørke bær og lidt bolsjesødme, der skinner også garrigue igennem, vinen dufter af Rhône!

I starten er vinen lidt dunkel og støvet i munden og byder ind med lakrids og mørk frugt, slutningen er lidt pebret. Det er en saftig, koncentreret og intens vin, som åbner op med skovhindbær og blomme, derudover besidder vinen en fornuftig tørhed og moden syre i eftersmagen.

Den her grenache er alt andet end gumpetung og kedelig, en flot og næsten sprudlende vin.

http://www.turkeyflat.com.au

Giacosa Fratelli, Barbera d’Alba 2009

… Bare fordi det smager pissegodt, god dybde og rundhed, mørke og en skarp kant af kirsebærsten… We like Barbera d’Alba! Husker stadig tilbage på Negro’s ’96′er, lækker vino!

Saltimboca alla Romana – Svigermor på besøg pt. 2

Saltimboca alla Romana serveret med smørstegte gulerødder, ditto rosenkål, ølbagte salatløg og soya-østersauce marinede shitake svampe – umami all the way! Velbekomme!

Drik en frugtig Veneto vin til.

God pizza hver gang

… Er ikke altid en selvfølge, når man dribler rundt til byens pizzarier og henter mad med hjem en gang imellem. Dog har Azzurra Nordkraft efterhånden manifesteret sig som en af de mere stabile leverandører af sprød pizza med godt fyld.

En god pizza er stor kunst, og lidt for ofte er bunden slatten og fyldet noget juks, men nævnte pizza parlour er pænt jævn, dog var bunden på den jeg fik idag med tomat, mozzarella, Ventricina og peberfrugt lidt slatten i bunden, sammenlignet med den A+ pizza af samme art jeg fik derfra i sidste uge, en skam at alle deres  pizza bagere ikke er lige skarpe.

Kongens Bryghus Julemumme

Endelig en julebryg der smager lidt af jul. Stilen mumme stammer tilbage fra slutningen af det 18. århundrede, og er som basis en mørk krydret ale. Her har den fået et ordentligt skud jul, og i munden bliver julen manifesteret i form af tørrede frugter, vanilje, puddersukker og et hint af appelsin, man kan næsten vove at påstå, at det er en lille tawny port man har med at gøre.

Dog slår den ikke min favorit juleøl, der for andet år i træk holder sig på førstepladsen. Jule IPA fra fantombryggeriet BeerHere. En velhumlet sag med god bitterhed og lidt appelsinskal som julens budbringer. I Aalborg findes Jule IPA på fad på Café Luna, så slå et smut indenom der.

Simpel Piemonte vin med saft og kraft (og hvem sagde ribs?) – Monfrá 2009, Monferrato

Cantine San Silvestro
Monfrá 2009
Monferrato

Monferrato er Piemontes næststørste arealmæssige DOC, så der bliver spyttet nogle vine ud fra området. Og det var da også først midt i 80erne at der begyndte at ske lidt på den kvalitetsmæssige front, indtil den store revolution i 1994, hvor distriktet fik sin DOC og der virkeligt begyndte at komme fokus på kvalitet over kvantitet, da DOC status uværgeligt hæver vinens pris en smule. De succesmæssige største rødvine fra Monferrato er blandingsvine hvor der indgår alt fra de traditionelle store Piemonte druer Barbera og Nebbiolo til de franske immigranter Cabernet Sauvignon og Merlot, og alt andet midt imellem, der også dyrkes i zonen.

Monfrá er en af de vine som man en gang imellem finder 3 flasker af til ikke alt for mange penge, hos Superbest, hvis jeg ikke tager helt fejl. Der er valuta for pengene når vinen er på tilbud, da det er en dejlig frisk og saftig vin, der gør sig godt til det meste.

Lad os komme til smagenoterne:

En lidt støvet duft med ribs, mørke bær, skovbund og salmiak lakrids emmer fra glasset.

Lige efter åbning har vinen en del syre i starten, der ikke harmonerer med den lidt tunge midte af smagsspektret med mørke toner. Dog begynder de to dele at spille sammen efter et stykke tid i glasset. Der bliver budt på masser af sure ribs i starten, og derefter overmodne solbær og dybmodne brombær, lidt lakrids og viol og et hint af sveskejuice henad slutningen, et lille oxideret præg?.

En dejlig drikkelig vin med saft og kraft der går godt til det meste mad, da den har syre og dybde, uden at være alt for nuanceret og krævende.

Og hvorfor San Silvestro ikke vil være ved Monfrá kan man kun gisne om, dog passer navn og placering af virksomheden, med den som hjemmesiden også viser.

http://www.sansilvestrovini.com

Slethvar, hummer og fennikel, ikke mindre kan gøre det, når svigermor er på besøg

Meuniere stegt slethvar på hummersuppe, fennikel crudite med appelsin og brøndkarse, velbekomme.

Drik Meursault til!

Sprød hvidvin fra det Nordvestlige Italien, Les Crêtes, Petite Arvine 2010

Les Crêtes
Petite Arvine 2010
Valle d’Aosta

Det Nordvestilige Italien, hvor man finder Valle d’Aosta regionen, er en pittoresk scene. Alperne dækker 3 af regionens sider, med Mont Blanc som toppen af kransekagen, så bedre udsigt findes vel næppe mange steder i verden.

Produktionen af vin i regionen, er Italiens mindste, og ikke meget kommer til udlandet, så hvis man falder over en flaske Valle d’Aosta vin, er det med at tage den, hvis man har mod til at smage noget nyt.

Det meste af vinproduktionen i Valle d’Aosta sker via kooperativer, da de fleste vindyrkere ikke har store ejendomme, og da det er lettere og mere økonomisk overskueligt at arbejde sammen om en lidt større produktion. Dog er private producenter på fremmarch, og den største spiller indenfor den kategori er Les Crêtes, som laver omkring 230.000 flasker om året.

Petite Arvine er en drue med rødder i Schweiz (selvom dyrkere af druen i Valle d’Aosta mener den stammer derfra), som har fået grobund i Valle d’Aosta, der jo også tæt forbundet til Schweiz og Frankrig. I denne version er druen håndplukket i slutningen af september, og der bliver lavet 35.000 flasker af vinen om året.

Men lad os komme til vinen:

I glasset fremstår vinen med en flot lettere strågul farve og umiddelbar dejlig kraftig densitet.

Når vinens duft rammer næsen, er det med friskhed og parfumeret blomsterbutik samt citrusfrugter og friskskåret ananas.

Vinen er også meget frisk i munden, hvor smagen er domineret af semi-moden ananas og bitre citrusfrugter, til tider er vinen næsten lettere stikkende i ganen, der er masser af mineralitet og syre.

Efter lidt tid i glasset træder en hvis fedme frem, som får smagen til at glide over i fed clementin.

Vinen er en udpræget mad vin, da syren skal have lidt modspil, og på grund af den lettere fedme der er parret godt med den friske syre, passer ost godt til den. Vinen blev herhjemme rundet af, af en lettere krydret ost, der fik clementin smagen til at dominere på tungen.

Et spændende og frisk bekendtskab, som blev nydt i fulde drag. Nu er det ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide vine der stikker lidt til smagsløg og udfordrer. Dog tæmmes vinen med mad, og bliver en lækker rensende sag. Så næste gang du skal have gang i en kraftig fiskeret, noget let fjerkræ eller ost, så er dette et godt match.

http://www.lescretes.it

Marineret unghane med grønt

Bornholmsk unghane marineret med soya sauce, østerssauce og sød chilisauce, stegt i ovnen med rød peberfrugt, mandler, løg og hvidløg, toppet med dampet forårsløg, velbekomme!

Drik Barolo til!