Tiden oprandt og endnu engang nåede vi det vi skulle – og maden var også klar til tiden! Først old school fransk – røget andeterrine fra Frankrig og andepaté fra Slagter Munch på ristede brød – bondebrød, et med hasselnødder og maltbrød!
Dertil og til Dronningens nytårstale blev der skyllet efter med Cristal 1990 – sprød sprød vin med en lettere oxideret næse med masser af stødte æbler – men stadig meget syre og stringens og en flot slutning med umodne Granny Smith æbler – herlig start og derefter var smagsløgene i hvert fald vågne og klar til dåd!
Den første forret var bagte jomfruhummere på en fed blomkålspuré, limemarineret fennikel, råt blomkål, brændt lime og urter – simpelt og velsmagende – Champagnen gik også hertil.
Anden forret var dampet pighvar på smørsauterede rosenkål, stegt skorzonerod, indkogt balsamico, ristede cashew nødder og skorzonerodsfrit – igen simpelt og rent.
Dertil blev der drukket Chateau de Viviers Grand Cru Chablis Blanchots 1996 fra Lupé-Cholet. Et lettere oxideret glas hvor det meste af syren og friskheden var gået på pension – men stadig læskende med en god flintet tone der gik godt til både fisken og garnituren.
Tredje forret fortsatte i pighvar temaet, da min gode fiskehandler havde byttet 2 slethvar til 2 pighvar, som jo betyder en del mere kød! Her er det så simpelt og fransk, som det kan blive – og hvis monsieur Bocuse var ene dommer til Bocuse d’Or, så ville det være en vinder ret! Meuniere stegt pighvar med kejser- og bøgehatte á la creme med rødvinssauce.
Dertil er det klassiske vin valg jo Bourgogne, her en Chambolle-Musigny 1996 fra Lupé-Cholet – perfekt læskende og frisk Bourgogne med masser af hindbær og en dyb nuanceret slutning efter lidt tid i glasset – smuk sammensætning!
Hovedretten bød på krondyrmørbrad, karamelliseret skalotteløg, brændt gulerod og glaceret okseskank, serveret med en portvinssky. Igen klassisk uden så mange dikkedarer.
Vinen dertil var en godt moden og dyb Pomerol fra Chateau La Pointe årgang 1979 – efterhånden en lidt tyndbenet vin, der havde en anelse oxidation, hvilket gjorde den til et godt fit til de søde noter i retten.
Herefter stod den på lidt ost – en godt moden Brillat Savarin, ikke meget slår en fuldmoden triplecreme brie – og en 14 måneders Gruyére, der også havde fået lidt ekstra lagring. Dertil karamelliseret og brændt pære.
Vinen dertil var et nyt og spændende møde med druen Timorassa fra Piemonte. En sødlig aromatisk hvidvin med duften fra Mosel-Riesling og noter fra rank Loire-Sauvignon Blanc, samt syren derfra – Flot vin og et godt match til ost.
til slut desserten, som blev fortæret i det nye år – da tiden løb fra os et sted fra hovedretten til osten – men det gjorde nu ikke så meget. 2 chokolademousser, en på Valrhona Manjari og en på Valrhona Jivara, dertil vaniljeis fra Ryå samt tørrede solbær – let og lækkert.
Ingen vin dertil, men istedet et par lagrede øl – begge Imperial Stouts som dog ikke var blevet helt bløde endnu, så lige en tand for voldsomme – men godt smagte de!
På slaget 12 stod den på Champagne fra Vve Fourny et Fils, deres Sec, som heldigvis slet ikke var til den søde side, men rank og pænt syrerig med god dybde og smukke Champagniøse nuancer!
Og et sidste farvel fra en dejlig pighvar, samt godt nytår til jer alle og alt håb for et fremragende 2011!
