Endeligt er der begyndt at komme fine asparges på markedet, og sådanne dejlige hvide fætre parret med et stegt unghane bryst er dejlig mad.
Brystet er stegt i smør til dejligt saftigt, aspargsen, efter de er skrællede, er vendt i den overskydende smør og saft fra unghane brystet, sammen med lidt tomat, salt og peber. Tilsidst er der blevet gavmildt drysset med dild og karse, samt kværnet masser af sort peber udover de herlige sager.
Drop forbi følgende board på Pinterest og se billeder fra diverse mad og vin relaterede oplevelser, som jeg finder frem fra gemmerne eller på andre måder støder på!
Knivmuslinger – Commerq24
Domaine Ramonet – Puligny-Montrachet på Lavinia, årgangen kan jeg desværre ikke huske, men smagte godt gjorde det.
Verdens bedste Bo Bech – Rosenkål, pistacie og karry på Geist
Dog se først disse dejlige basser, store, flotte og velsmagende
Før det gik egentligt løs stod den på champagne, sprødt brød, charcuteri og lidt dyppelse til HMDs nytårstale. Derefter røg der lidt blåmuslinger og jomfruhummere på bordet, simpelt og velsmagende.
Herefter stod den på stegte kammuslinger, kammuslinge tatar, råmarinerede ebi rejer, rødbede- og bønnepuré samt lidt bacon
Nu var turen kommet til fisken. Dejlig rødtunge filet, meuniere stegt og serveret sammen med kejserhat, enoki svampe og hummer creme
Kun skaldyr og fisk går ikke, der skal også kød til, og hvad passer bedre i tidens ånd end svinekæber? Her braiseret i Espresso Stout og serveret sammen med pastinak, persillerod og gulerod.
I årets løb er jeg også faldet for amerikansk kvæg, så hovedretten var prydet af skiver af cuvette fra Black Angus kvæg. Dertil Sauce Espagnole, julesalat, jordskok og banan skalotteløg interval tilberedt sammen med kødet.
Ingen dessert uden kage, sådan næsten, her er kagen i form af bisquit bund med chokolade og nødder toppet med hvid og mørk chokolademousse, dertil vaniljeparfait, karamel og passionsfrugt.
Vinene til maden kommer der et selvstændigt indlæg om inden så længe.
Saltimboca alla Romana serveret med smørstegte gulerødder, ditto rosenkål, ølbagte salatløg og soya-østersauce marinede shitake svampe – umami all the way! Velbekomme!
… Er ikke altid en selvfølge, når man dribler rundt til byens pizzarier og henter mad med hjem en gang imellem. Dog har Azzurra Nordkraft efterhånden manifesteret sig som en af de mere stabile leverandører af sprød pizza med godt fyld.
En god pizza er stor kunst, og lidt for ofte er bunden slatten og fyldet noget juks, men nævnte pizza parlour er pænt jævn, dog var bunden på den jeg fik idag med tomat, mozzarella, Ventricina og peberfrugt lidt slatten i bunden, sammenlignet med den A+ pizza af samme art jeg fik derfra i sidste uge, en skam at alle deres pizza bagere ikke er lige skarpe.
Aubergine, zucchini og rød peberfrugt marineret i limesaft, olie, hvidløg og oregano ristet hårdt af på en pande, grov humus og fladbrød – så simpelt og velsmagende kan det gøres
For et stykke tid siden havde jeg en knap så spændende oplevelse med sushi fra Sushi Sushi i Aalborg – Sushien var da som sådan fin nok, men ikke særlig spændende eller smagsmæssigt oppe at rykke.
Igår stod i dovenskabens tegn og madlavning gad jeg ikke – og særlig sulten var jeg for den sags skyld heller ikke – så lidt sushi kom på programmet. Jeg mindes ikke at der var nogle gengangere fra forrige gang, men fisken smagte denne gang af mere, rullerne var bedre ‘pakket’ og grønsagerne havde mere zing – dog slår det stadig ikke det bedste sushi jeg har fået rundt omkring, men dårligt var det ikke – dejligt!
Her i vinterkulden er det rart med dejligt varmende mad, og hvis denne ret ikke kan varme, så er dit hjerte for koldt!
Ingredienser:
Kyllingebryst
Aubergine
Rød peberfrugt
Rød karry pasta (jeg er blevet glad for mærket Mae Ploy)
Kokosmælk
Hvidløg
Chili
Ingefær
Bønnespirer
Lime
Start med at skære auberginen ud i passende stykker og steg stykkerne gyldne i rigeligt med olie. Skær peberfrugten ud i passende stykker, hak hvidløg, chili og ingefær så fint som ønsket.
Skær kyllingen ud i passende stykker og steg stykkerne af ved høj varme. Tag kyllingen fra og kom nu peberfrugten ved og giv dem et hurtigt fur, tilsæt rød karry, kokosmælk og chili, ingefær og hvidløg.
Kog til passende konsistens og tilsæt aubergine og kylling og lige før servering bønnespirer. Smag til med salt, limesaft og evt. sukker.
Jeg serverede omgangen med basmati ris (fy fy skamme). Retten kan sagtens bære at undvære kyllingen, peberfrugt og aubergine, giver mere end rigeligt fylde deri!
I hvert fald for en dag eller to – den 17. marts gæster han nemlig restaurant Mortens Kro, og vil sammen med kroen kaste stjernestøv over lækre råvarer og servere en 5 retters menu!
Der har været meget fokus på den gode Refslund det sidste stykke tid, både i dagbladene men også i blogosfæren (læs de 2 gode indlæg på henholdsvis Bergholts Opskrifter og My-Pleasure – der venter jo nok snart nyt om mandens nye restaurant(eller hvad det bliver til, vi venter spændt!) – efter at han været restaurantløs efter MR måtte smide håndklædet i ringen sidste år.
Hypen om Refslund er stor, og han er også uden tvivl en kok udover det sædvanlige, man kan ikke undsige hans meritter – desværre har jeg aldrig selv smagt hans mad – selvom jeg for godt og vel halvandet år siden stod på Kultorvet, og var sekunder fra at vælge MR, men faldt for fristelsen af det sikre og gik på Restaurationen i stedet – det kan man jo godt fortryde lidt nu, hvor MR ikke længere er!
Så en tur på Mortens Kro for at smage og opleve magien fra kroens og Refslunds hånd er noget der står højt på listen, så nu må vi se om jeg kan få det til at passe ind i planerne! Det er jo nok ikke så lidt man vil gå glip af på sådan en aften, og jeg går stadig og småærgrer mig over at måtte misse, da Paul Cunningham var en tur forbi byen på selvsamme lokation for et par år siden!
Et stille og roligt, men dog propfyldt trattoria, antipasto i stride strømme, prosciutto crudo, tomater, den friskeste og mest lækre burrata jeg nogensinde har smagt, god olivenolie, grillede artiskokker, fritterede zucchiniblomster med fyld af mozzarella og ansjos, bucatini alla carbonara, spaghetti All’amatricana, saltimboca alla romana og gris stegt over kartofler – og en dejlig tiramisu til at slutte af på.
Ikke helt det samme hjemme i gode kolde, og igen snefyldte Danmark – med nogle halvmodne tomater, knap så moden mozzarella og en god hjemmelagret pecorino romano – men sammen med minderne smager det dog lidt derhenad og solens stråler kan næsten mærkes og Rom duftes…