Cariñena ligger i det Nordøstlige Spanien i Aragón, og det er fra denne zone at druen Carignan har sit udspring. Her har vi dog fat i en ung hvidvin lavet på Chardonnay og Macabeo, og selvom Macabeo er den mest plantede hvide drue i Spanien, er den vel mest berømmet for sin medvirken i sprød Cava.
Farven på vinen er strågul og indbydende.
Det er ikke meget duft vinen giver fra sig i starten, der er en snert af sødme, og lidt svovl. Som vinen får lidt temperatur og ilt, træder lyng og lidt rålakrids til.
Vinen er frisk og sødmefuld i munden, med en svag syre. Vinen fylder mundhulen med friskhed og derefter svinder smagen hurtigt ud.
En let, frisk og ukompliceret hvidvin, der vil gøre sit bedste, iskold, på en varm dag på terrassen.
Vinen er tilsendt af www.konsulen.dk , som samler og videreformidler vintilbud fra skoven af vin-webshops i Danmark.
Jeg har efterhånden spist på restaurant Fusion på Aalborgs havnefront en del gange nu, og det samme billede tegner sig. De er skarpe på forretter og desserter, og hænger lidt i bremsen hvad angår hovedretterne. Det ændrer dog ikke på at råvarer og mad er af høj kvalitet. Stedet emmer også af en hyggelig og behagelig atmosfære, det er altid dejligt at nyde et glas vin eller to i det åbne og lyse lokale, og hvis besøget falder sammen med en nedgående sommersol, som tilfældet var i mandags, bliver atmosfæren ophøjet til smuk.
Velbænket i solen, og efter et glas standard champagne og en lille starter i form af en råkost salat med sprødt kyllingeskind og en frisk yozu majonæse, som fungerede rigtigt godt, kommer den valgte vin på bordet. Chardonnay fra Ramey fra Russian River Valley i Californien. En spændstig sag med syre og rygrad, samt et lille skud brændt fad og honningsødme i slutningen, et lækkert glas vin til en fornuftig pris.
Første ombæring bød på Sushi selection til undertegnede og kærestens favorit grillet havtaskehale med bok choi, østerssauce og karry emulsion, det var fjerde gang hun fik den, og som de forrige sad den lige i skabet. Sushien bestod af sashimi af kingfish, nigiri med brændt laks, rulle med sprød reje og avakado og daikon med foie gras, alle velsmagende og lækre bidder, Fusion står stærkt med deres sushi.
Så gik det lidt galt, der var bestilt kammuslinger og hummer, samt foie gras og vi endte begge med kammuslinger og hummer. Dog fik jeg lov til at beholde tallerkenen imens køkkenet hurtigt tilberedte den bestilte ret. Kammuslinger og hummer var tilberedt spot on, dog var garnituren bestående af lettere våde brødcroutoner og store stykker serrano skinke i emulsion ikke den bedste kombination i min mund.
Hurtigt kom stegt foie gras på grøn mango med shitake og æbler på banen, en smuk smuk anretning. Foie grasen var stegt perfekt, varm og saftig og den grønne mango samt de sprøde æbler gav godt syrligt medspil til fedmen, samt de sprøde shitake svampe, som også samgte helt fantastisk, smukt. Eneste anke er den seje sukkerhinde omkring foie grasen, som holder så godt på saften, men desværre er lidt træls at tygge i.
Jeg var den eneste på hovedret, kongekrabbe og rødtunge med blomkål og hummerskum. Fisk og kongekrabbe var igen tilberedt spot on, sjældent har jeg smagt så lækker varm kongekrabbe, dog savnede både fisk og hummerskum salt og kraft, lidt en skam og garniturene var lidt ligegyldige udover den skarpe syltede agurk, den spillede godt sammen med fisk og krabbe. Lidt mere kraft, saft og enkelthed ville ikke skade på hovedretterne.
Efter en lille fræk og frisk predessert i form af gulerodssorbet med en del citrussyre var det tid til chokolade og sommer. Chokoladefondant med lækkert blødt indre og en fræk saltet kumquat is til damen og jordbær med lakrids og estragon til undertegnede. Begge desserter var spot on, lækre for øjet og endnu bedre for gane og mave. Og Brachetto’en der blev serveret til desserten ramte også nerven, især på jordbær desserten.
Fusion er altid et besøg værd og dejligt at se at stedet begynder at være godt besøgt, vi har brug for et lille sted i Aalborg der flytter lidt grænser og leger med maden med manér og stil, samt altid smukt anrettet, selvom hovedretterne godt kunne styles lidt bedre hvad angår sammenhæng og smag, så smager delelementerne oftest godt. Derudover er vinkortet lækkert, især i den hvide afdeling.
I munden er vinen elegant og syrerig. Der er noter af citrusfrugter, blomster og især hyld. Vinen har en flot balance og en lang lækker, lidt cremet eftersmag.
Normalt ville man mene at en vin, som denne ville åbne sig lidt efter en dag eller 2 i køleskabet – men ikke her. Vinen blev allerede på andendagen lidt mere spids i eftersmagen, og fik et præg af syren fra umoden ananas. Og håbet på en lidt mere åben vin på andendagen viste sig som en mere lukket vin, der var noget kun hård og metallisk i munden.
Vinen er australsk, fra det gamle vineri Henschke som startede deres foretagende i 1868. Vinen er et sammenstik af Semillon, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Gris og holder 13 procent. Jeg havde nok forventet en mere kraftfuld og fremadstormende vin, men blev glædeligt overrasket over køligheden, det elegante og forfinede udtryk og balancen. Vinen blev drukket til hummer med smørristede svampe og blomkål, og var dertil et godt match!
Vinen har en gylden farve og en lettere oxideret duft – med lidt æble og brunet smør i næsen.
Der er en god balance i smagen imellem Muré’s normale stringente mineralitet og syre, og en sødmefuld honningtone med et snert af petroleum som vinen har udviklet. Vinen havde måske en flaskefejl, eller så har den modnet fænomenalt hurtigt – men smagen klæder vinen, flaskefejl eller ej – en Alsacisk riesling henad moden og stor Bourgogne – det er nu lækkert.
Vinen fremstår med en bleggul farve i glasset, dog med et flot skær. Duften er næsten ikke eksisterende, kun lidt sødme og et hint af syre ænses.
Vinen er lidt tam i munden, ved de første par mundfulde. Derefter viser den chardonnay i en lidt tynd men ren udgave. Der er druesmag med kølig sødme, samt det allerede nævnte syrebid henad grapefrugt, samt noter af hø og lidt blomster i slutningen af smagen. Det er en udpræget madvin, der vinder ved iltning, som dæmper syre og fremhæver sødmen. Vinen er også ganske holdbar, den smagte også glimrende på tredjedagen efter åbning.
En fin chardonnay til de 55 kroner den koster hos Brdr. D’s vinhandel på Frederiksberg. Det er svært at finde billigt chardonnay, der smager henad chardonnay, det gør denne. Forvent ikke stor bourgogne, da det ikke findes til den pris, men en fornuftig og anvendelig hvidvin til fiske-, skaldyrs- og lette retter generelt!
Tilbageblikket på det gastronomiske og vinøse år 2009 er ganske fornøjeligt for mit vedkommende. Jeg fik besøgt en del restauranter og cafeer, især i København og direkte skuffelser var der ikke mange af. Af vine blev der også smagt et fornuftigt antal, og de fleste af fornuftig kvalitet.
Det vinøse højdepunkt var en vinrejse til Californien, hvor Central Coast området blev trawlet tyndt med 7 ligesindede folk fra restaurationsbranchen, samt 3 journalister. Vi startede i Los Angeles, og tog turen stille og roligt nordpå imod San Francisco.
Området bærer præg af, at størstedelen af vinerierne er forholdsvist nye og mange af dem eksperimenterende, i hvert fald hvis vi sammenligner det med den gamle vinverden. Dog smagte vi stort set ligeså meget god vin, som kedeligt.
Besøget hos Ampelos Cellars og den efterfølgende middag i privaten, hosted af ejer og vinmager, den danskfødte, Peter Works var eminent. Vinenes kvalitet har været lidt svingende, men med de årgange vi smagte derovre, går det kun fremad og noget af vinen smagte virkeligt godt! Derudover er Peter en fremragende vært!
Af andre højdepunkter kan nævnes besøget hos Bonny Doon, hvor selveste Randall Grahm forestod rundvisningen på vineriet, samt den efterfølgende smagning og frokost. En glimrende frokost kreeret af Boony Doons køkkenchef, som har brugt lidt tid i køkkenet hos Redzepi og kompagni på Noma, sjovt hvor lille verden nogle gange er.
Turen til toppen af Santa Cruz Mountains, hvor Ridge har deres Monte Bello vineri, marker samt smage lokale var også mere end fornøjeligt. Den solbeskinnede bjergkam, med kolibrier og en imponerede udsigt, var noget af en kontrast til vineriet og de gamle kældre, hugget ind i bjergets kalksten. Gamle, kølige og mørke, fyldt med fade og den fagreste nye teknologi, igen noget af en kontrast. Vinmager Paul Draper, med en baggrund indenfor filosofi, laver sin vin med så lidt menneskelig indgriben som muligt, da han mener at vinen skal leve sit eget liv og udvikle sig naturligt. Det kan smages i Monte Bello, som er en flot vin, og som vi var heldige at smage i ’89 og ’92 årgangene. Udover de nyeste årgange selvfølgelig, ’06 og en fadprøve af ’08.
Besøget på Tablas Creek bød også på storslået bjergnatur samt god vin, og lidt manglende fodbold resultater, da det var på dagen, hvor Champions League finalen blev spillet hjemme i Europa. Vinmageren var skotte og skulle hjem og se kampen, så snart han kunne slippe af med os, så vi måtte nøjes med halvlegs resultatet.
Besøget på Delicatos San Bernabe vineyard var også godt, selvom al vinen ikke var lige interessant. Dog smagte vi en ny “winemakers serie” ved navn Foghead, som bød på god og ren chardonnay, samt en fornuftig, var det pinot noir eller syrah? Det kan jeg ikke huske. Frokosten bød også på de bedste crabcakes, jeg nogensinde har smagt, aldrig har jeg set så mange voksne mænd, slås om mad på sådan en måde.
Turen bød selvfølgelig også på møder med mange interessante vinerier, vinmagere, marketingsfolk osv. Selskabet på turen kan der heller ikke klages over, bedre og mere mangfoldigt selskab på sådan en tur kan vel næppe fås! Der var mange fornøjelige timer undervejs, og det er da også blevet til nogle stykker efterfølgende!
Starten af 2009 bød på en weekend i Rom, en herlig by, som jeg med et par besøg mere, nok skal komme til at holde af. Selv i den første grå, lidt regn triste, weekend i januar, er byen dejlig at gå rundt i og nyde. God mad, masser af espressi, Fernet Branca og vin bød turen på. Samt godt selskab, selvfølgelig.
I august var jeg en smut på Læsø, for at lege med lidt jomfruhummer til jomfruhummer festivalen. Det var også en god tur. Først godt vejr og bagefter stille og rolig regn og blæst. Øen var dog ligeglad og viste sig smuk og dejlig fra alle sider. Konkurrencen var sjov at deltage i, og fedt at være så tæt på publikum under madlavningen. De andre deltagere også nogle rare mennesker og gode kombattanter udi i madkunst. Jeg vandt desværre ikke, men fik ros for den mest sammenhængende ret! Det var godt at se steder som saltsyderiet, Smagen Af Læsø’s HQ, havnene, de forrevne strande og spise en masse fisk og jomfruhummer frisk fra havet.
Af spisesteder jeg har været indenom i 2009 kan nævnes: Restaurationen (2 gange), Le Sommelier, Umami, Formel B, MASH, Pastis, Saigon Quan, og Fifth Floor (San Francisco) og en del stykker som jeg ikke lige kan komme i tanke om i skrivende stund. De eneste jeg kan sætte en finger på er Umami, der var lidt inkonsistent i udførelse af smag og vinmenuens sammensætning på aftenen. Samt Formel B, der ikke virkede helt skarp i køkkenet pågældende aften.
Hvis jeg skal sætte ord på den bedste ret jeg fik i 2009, tror jeg æren falder på pocheret østers og vagtel æg på cremet spinat og skvalderkål (hvis jeg ikke tager helt fejl, ellers kom efter mig Bo Jacobsen!) serveret med en ’83 mersault i glasset, hvilken sammensætning. Den meget modne vin, med et oxideret præg lidt voldsommere end jeg er til, gik perfekt i spænd med østersen og det bløde æg og viste sin storhed. Et studie i bløde nuancer, med en metallisk kant fra jod og oxidation. Hvilken velsmag og sammensætning af en ret og vin, som sammen løfter begge dele til uanede højder og samhørighed! Retten blev nydt på Restaurationen.
Det var mere eller mindre de gastronomiske og vinøse højdepunkter fra sidste år, udover de par ting jeg højst sandsynligt har glemt, så nu må vi se hvordan dette år starter og kommer til at ende. Lige så begivenhedsrigt bliver det nok ikke, men lidt forandring og nye udfordringer kommer det forhåbentligt til at byde på!
