Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!


Skriv en kommentar

Er billigt lig med godt? – Prinses Juliana

Det er ikke helt så let at tiltrække gæster til sin restaurant, som det har været, har mange restaratører måtte sande. Det betyder at en del spisesteder har skiftet koncept, for at beholde eller skaffe nye gæster. Et af de steder som har ændret koncept fra gourmet spisested til brasserie, er det gode skib Prinses Juliana som ligger og vugger i Aalborg Havn.

Man kan stadig få skibets gourmet menu, som de slog sig an på fra start, og andet, men som glansnummer står en hel rødspætte med hvide kartofler og sauce eller rosastegt ungkvæg mørbrad med fritter og bearnaise til 135 danske kroner, som det der skal trække folk til. Og på en grå onsdag aften var skibet da også godt besat.

Velbænket med et glas hvidvin kom maden.

En flot stegt spætte, sprød, saftig og kødfuld med sprødt sommergrønt, i form af små gulerødder og grønne asparges, istedet for kartofler, som ønsket og en udemærket fiskesauce der ikke gjorde nogen fortræd.

Kødet blev serveret ovenpå en sauté af champignon, løg og lidt spidskål. Det var stegt rosa som forklaret i menukortet, dog blev vi spurgt om hvordan vi ville have stegt kødet, og ønskede medium/rare, men sådan skulle det ikke være, men det var velsmagende. Fritterne var fine, ikke supersprøde, men dejligt møre og med god smag. Bearnaisen var smagt godt til og havde en fin tyk konsistens, dog var den lettere skilt og havde koagulerede elementer i sig, som om der var rørt en frisk portion op, oveni en portion der havde sat sig i bunden af gryden.

Er billigt så lig med godt? I dette tilfælde umiddelbart ja, det er små ting der mangler før at tingene virker helt, men hvad kan man forvente til priser billigere end en café burger med fritter? Udover et fornuftigt måltid mad uden de store armbevaægelser? Og det får man.

http://www.prinsesjuliana.dk/

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.