Pho, den klassiske vietnamesiske nudelsuppe, traditionelt, på oksekødsbouillon og med fyld afhængig af region, er en herlig og let spise, selvom den er proppet med lækkert fyld.
Jeg lavede min egen version af retten den anden dag. Baseret på en bouillon lavet på hønse- og grønsagsbouillon, kogt med en hel knust rawit chilifrugt, knust ingefær, knust hvidløg, lidt kyllingerester og et lille drys sukker.
Bouillonen står og simrer
Af fyld var der flade risnudler, snittet kinakål, spæde spirer, bagte cherrytomater, finthakket ingefær, hakket chili og hakket koriander. Af kød var der ristet kyllingebryst samt krydrede oksekødsboller, lavet som en let fars med koriander, hvidløg og chili og derefter pocheret i godt saltet vand.
Vel nok den kål, danskerne har misforstået mest, nej det er ikke salat!
Når det hele er færdigt er det bare at samle fyldet i tallerkenen. Udover bouillonen er det kun nødvendigt at have kødet varmt, for når den kogende bouillon bliver hældt udover tallerken, vil den lune grøntsagerne let, samtidigt med at de holder sig knasende sprøde og lækre.
En imperial oatmeal stout brygget med kaffen Ca Pe Chon fra Vietnam. En kaffe der udmærker sig ved at have været en tur igennem tarmsystemet på et væseldyr, før kaffebønnerne samles, og kommer en tur igennem den sædvanlige mølle, og ender i koppen eller i et Mikkeller bryg.
Jeg har drukket Beer Geek Breakfast og Beer Geek Brunch med stort velbehag, og nu har jeg så også endeligt fået taget mig sammen til at smage Beer Geek Brunch Weasel.
Farven er sort og det tætte skum brunt. Duften er dyb og mørk, den emmer af espresso og en karamelliseret sødme.
Smagen er domineret af en behagelig sødme, der fader over i en humlet bitterhed, for at trække længe ud med lækre kaffenoter.
Der er smæk for skillingen og bryggen spiller på alle tangenter. En velbrygget og meget ekspressiv øl. Efter de første par slurke sidder man med frygten af, at smagssanserne vil være lammede, inden flasken er tom. Dog er balancen imellem sødme, syre, bitterhed og dybde eminent, og den halve liter glider ned uden større besvær og med masser af velbehag.
Endnu en flot øl fra Mikkeller, som du sagtens kan stifte bekendtskab med, hvis stout er din genre!
Jeg ved ikke hvor mange vietnamesiske restauranter der findes i Danmark, men det skulle være sikkert at Saigon Quan på Frederiksberg, skulle være et af de bedste og mest autentiske vietnamesiske spisesteder her i landet. Så den skulle aflægges et besøg, da jeg nu var i nabolaget.
Stedet er meget lille og bordene står tæt, og denne tirsdag aften var der stort set fyldt og stemningen både god og høj.
Der er rigtigt meget på det store menukort som frister, så jo flere man er afsted, jo mere kan man få prøvet, da de fleste af retterne er perfekte til deling imellem bordet. Vi var 2 og endte med at bestille en del mad, næsten mere end vi kunne spise, men med lidt god vilje gik det.
Til at starte med fik vi Goi Coun, små lækre sommerruller lavet af rismelspandekager rullet omkring tigerejer, agurk, bønnespirer og masser af friske krydderurteblade. Der var thailandsk mynte, basilikum, thaibasilikum, koriander og et par stykker mere, flot og velsmagende.
Til at dyppe i, var der bønnesauce med hakkede peanuts på toppen. Den seje pandekage, de sarte rejer, de sprøde grøntsager og alle de hidsige krydderurter spillede rigtigt godt sammen; og sammen med den søde og klæbrige bønnesauce, gik det op i en højere enhed.
Herefter stod den på suppe. Goi Chau Tom, som er tamarind suppe med tigerrejer, okra, lidt chili, koriander, lime og friske stykker ananas. En lækker og læskende halvsød suppe, med det lidt sure præg fra tamarinden. En suppe som man kan spise rigtigt meget af.
Den anden suppe var Sup Hoanh Thanh. En let hønsebouillon med små pakker af svinekød pakket ind i wantan dej, som i suppen får en næsten melbolleagtig konsistens og smag, med det nænsomt krydrede hakkede svinekød i midten – som et sejt og godt modspil. Der svømmer lidt knasende grønt rundt i suppen og giver kontrast til wantan pakken. Igen en lækker suppe, som man sagtens kan forspise sig i.
Så var tiden kommet til hovedretten, hvor vi igen havde bestilt 2 forskellige ting, for at komme lidt rundt på menukortet.
Vi fik Tom Rim som er tigerrejer tilberedt i hummersauce, serveret med ris og en lille salat af iceberg, agurk og koriander. Den søde hummersauce, der var i rigelig mængde, svøbte sig lækkert om de sprøde rejer og gav god smag og kraft. En lækker spise, selvom salaten var lidt uinspireret og kedelig.
Den anden hovedret var en “rul selv ret” med rismelspandekager og grillede tigerrejer, den navnkundige Tom Nuong Banh Trang. Rejerne kom på et stort grillspyd og var godt krydrede, før de havde fået en tur på grillen. De smagte rigtigt godt og var flot sprøde og saftige.
Til at komme i pandekagen, var der udover rejerne, store flotte bønnespirer, agurk, gulerod, glasnudler, bønnesauce med peanuts og store buketter med alle de forskellige krydderurter jeg nævnte tidligere. Og så er det ellers bare at samle, det man havde lyst til at få i pandekagen og så rulle den sammen. For derefter at lade gaflen skære sig igennem de mange lag af sprødhed og velsmag. En anbefalelsesværdig spise, som også kan fås med forskellige grillede typer kød, i stedet for rejerne. Og hvis man har været igennem lidt forretter først, er en enkelt omgang “rul selv hovedret” nok til 2.
Til at skylle det hele ned med, stod den på iskoldt postevand og den gode og lidt sødlige Saigon beer. 2 drikkevarer der står godt til den lettere krydrede asiatiske mad og de mange indtryk fra de superfriske og smagsfulde friske krydderurter.
Nu er det vietnamesiske køkken ikke det mest spicy fra landets verdensdel. De er mere fokuserede på den rene smag, i samspil med søde nuancer og de superfriske krydderurter, der giver pirrende og dansende indtryk på tungen, én masse. Så en voldsom smagsoplevelse med mange nuancer og teksturer der giver velbehag, da maden ikke ligger tungt i maven, eller efterlader svælget brændende.
Til dessert havde vi lyst til lidt taipioca med bønner, en meget traditionel asiatisk dessert, som vækkede minder for min filippinske medspiser, men desværre havde de ikke mere tilbage af det. Som regel består desserten af lettere jævnet sød kokosmælk med taipioca perler og diverse frugter eller grøntsager, alt efter hvilken region man er i, noget som virkeligt kan smage godt.
I stedet for at springe på en af de 2 andre desserter der var at vælge imellem, kokos- eller appelsinis, valgte vi at begive os hjemad efter et godt og velsmagende måltid samt en oplevelse rigere.
