Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!


Skriv en kommentar

Jeg drikker vin fra Jura, nærmere bestemt l’Etoile

Jura i det østlige Frankrig, imellem Bourgogne og Schweiz, er nok bedst kendt for deres vin jaune, altså ‘gul vin’. Vin lavet druen savagnin blanc – chardonnay må også blandes i – der efter vinificering bliver lagt på træfade der ikke bliver fyldt helt op, der får vinen lov til at hygge sig i 6 år og 3 måneder, hvor den stille og roligt oxiderer under et lag voile eller flor, som også kendes fra sherry, og deraf kommer der en flot gul oxideret hvidvin der oftest smager rigtigt godt, med en lang eftersmag af nødder, især til egnens ost comté, gerne godt lagret.

montbourgeau11_glass

Derudover er der lige nu Arbois populær, den hvide er lavet på chardonnay og savagnin blanc, og også lettere oxideret i stilen, og lette frugtige rødvine, især på druen poulsard, de bedste vine kommer nok fra landsbyen Pupillon.

blandet_jura

Lidt blandede bolsjer fra Jura

I det sydvestlige Jura et meget lille område ved navn l’Etoile, stjernen, på ca. 56 hektar, de laver også dejlige hvidvine efter samme principper som længere nordpå i Jura, altså på chardonnay og savagnin blanc, og med et lettere oxideret præg. Derudover man også lave vin jaune og vin de paille i AOC l’Etoille. Vin de paille er vine lavet i årgange hvor druerne modner ekseptionelt godt, hvor de efter høsten bliver lagt på måtter af strå for at tørre, inden de bliver presset til most, og vinificeret til en dejlig sød og langtlevende vin. Men tilbage til hvid l’Etoille, som jeg lige har smagt en dejlig flaske af. Den kommer fra domænet Domaine de Montbourgeau, nærmere bestemt fra marken ‘En Banode’ som mestensdel er bevokset af chardonnay og lidt savagnin blanc. Efter at druerne er blevet presset gærer vinen på ståltanke, hvorefter den kommer på en blanding af foudres (et fad der kan indeholde mere end 1000 liter), demi-muids (600 liters fad) og mindre fade, hvoraf der næsten aldrig er nye fade iblandt. Her ligger vinen og hygger sig i 30-36 måneder, og det er her magien opstår. Der bliver aldrig flyttet rundt på vinen fra fad til fad, og fadene bliver heller ikke genfyldt med vin, når noget af det stille og roligt fordamper, så her begynder vinen stille og roligt at oxidere og få sit specielle præg.

montbourgeau11_straight

Smagsnote:

Domaine Montbourgeau, 2011, l’Etoille, ‘En Banode’

En lettere oxideret tone, friske og modne pærer, lidt citrus, syltet citrusskal, dybde og lidt støv

Først lidt valnød, derefter frisk citrusfrugt med en fin ren syre, mineralitet, balance, dybde, velsmag, moden pære, lidt sødme den fylder munden fint og lader tænderne løbe i vand. Og sammen med Mont d’Or bliver vinen mere end fantastisk og vokser i smag, storhed og renhed.


Skriv en kommentar

Hvad der er skrevet om vin – 1

Der bliver skrevet mange herlige ting om vin, både i fysiske magaziner som der da stadig findes nogle af, men endnu flere ting bliver nedfældet og publiceret på det store internet, og mange artikler osv. derpå er også meget interessante. Nogle af dem vil jeg samle op på, og poste links til her på sitet.

vueudoverbrunello2014

Vue udover Brunello di Montalcinos marker, set fra toppen af byen, hos vinhuset Il Marroneto og deres mark der leverer Madonna delle Grazie

Antoni Galloni har skrevet for Robert Parker i en god årrække, men har siden lavet sit eget univers hvor han skriver om de vine han smager, de restauranter han spiser og hvad han ellers finder spændende indenfor mad- og vinverdenen, ofte med god uddybende info. Sitet hedder Vinous.com og hvis du ikke allerede har været forbi, så kig derind, der venter mange timers god læsning, og det bliver ofte opdateret. Her har Galloni været til en dejlig fundraiser middag med højt gastronomisk niveau og et vinøst ensemble uden lige: http://www.vinous.com/articles/vinous-table-rusty-staub-charity-dinner-new-york-dec-2015

 

Champagne fra mindre producenter der både dyrker og vinificerer deres egne vine, istedet for som før i tiden, sælge de gode druer til de store producenter. Det kommer der rigtigt meget spændende og velsmagende champagne ud af, og ofte til en noget billigere penge, end hvis man skal ud og have fat i de store huses vine, hvor der ofte bliver betalt en sjat for navnet på etiketten. http://www.skurnik.com/why-you-should-drink-grower-champagne/

 

Der kommer også mere og mere fokus på vine fra mindre områder omkring i Europa, hvoraf nogle af dem i tidernes morgen stod for produktion af datidens store vine, eller som stadig dyrker vin som dengang, og bruger druer som er typiske for deres område, istedet for at lave vine på de store internationalt kendte druer. Alan Richman, der bl.a. skriver for GQ, har kigget lidt på nogle af de områder og vine.  Old World, New Wine

 

Hvorfor vin? Spørger Wine Spectators Matt Kramer og filosoferer lidt over hvor vi drikker vin, et meget interessant spørgsmål. http://www.winespectator.com/webfeature/show/id/52500

 

Og i forlængelse af Alan Richmans jagt på nogle gamle fine områder i Europa, er der også kommet en stigning i efterspørgelsen af vine på originale druer fra området, hvorfra vinene kommer. Nogle af disse druer er igennem tiden gledet lidt i baggrunden, da de laver lette, frugtige og næsten gennemsigtige vine, men de er på vej tilbage. Det har Jamie Goode fra Wineanorak kigget på.  http://www.wineanorak.com/wineblog/uncategorized/the-rise-of-the-lighter-coloured-red-wine

 

Og til sidst idag, lidt om en netop udgivet bog i engelsk oversættelse, om bagsiden af den franske vinbranche og de grumme magtkampe der foregår, både om at lave den bedste og dyreste vin, holde sin vins status i klassifikationen, holde sine konkurrenter ude derfra og meget andet. http://triblive.com/lifestyles/davedesimone/9690870-74/wine-business-france#axzz3vnr3Q7JZ


Skriv en kommentar

3 x Soave – Latium, Bertani og Pieropan

Soave, et dejligt område i Veneto, engang kendt for tyndt billigt hvidvin, men siden da er det gået den rette vej stille og roligt, og nu kan der findes glimrende vine med liv og krop, elegance og fylde, dog stadig med en fin syre og bitterhed. Traditionelt lavet på garganega druen tilsat op til 30% trebbiano di Soave, som er druen verdicchio der har tilpasset sig livet i Soave. Siden da har man fået lov til at komme chardonnay og pinot bianco i.

soave_2016

Garganega som er hovedrolleindehaveren i Soave er en lidt vanskelig sag, den performer når den bliver behandlet ordentligt og udbyttet ikke er for stort, der får den sine karakteristika af citrus, mandel, en let sødme og en sommerlig flygtighed. Når vinstokken får lov til at leve sit liv, bliver udbyttet for stort, og vinen bliver tynd og ligegyldig, og jeg kunne forestille mig at hvis udbyttet af høsten blev for lavt, ville vinen blive plumb og kvalm.

Soave er delt ind i Soave Superiore DOCG, Soave Classico DOC, Soave Colli Scaligeri DOC og Soave DOC, en inddeling der er sket, da DOC området nok blev udvidet lidt for kraftigt på et tidspunkt, som selvfølgelig gik ud over kvaliteten af vinen, og de traditionelle og gode producenter af Soaves omdømme. Classico er den originale zone, hvor de bedste marker umiddelbart også ligger, og deraf nok også der bedste vine burde komme fra.

 

Pieropan var en af de første kvalitetsbevidste producenter i en skov af bønder der skibede deres druer, flest muligt af dem, til kooperativer der gladeligt pressede dem til vin, en vin knap så god – som den nok burde have været. Pieropan var også det første hus i Soave til at lave en enkeltmarks Soave, nemlig den der kommer en smagenote på lige om lidt. Calverino består af 70% garganega og 30% trebbiano di Soave, og både gærer og lagres i glasforede cementtanke, selve lagringen foregår med bærmen. Marken bliver dyrket økologisk, vinstokkene har en alder imellem 30 og 60 år og udbyttet er 60 hl pr. hektar.

Quintarelli_vue2015

Godt nok ikke Soave, men et dejligt vue udover en anden Veneto zone, nemlig Valpolicella Classico, fra huset Quintarelli.

Pieropan 2010 Calvarino Soave Classico

Frisk duft med masser af citrus, lidt hvide blomster og en fin anelse af honning sødme.

Smagen, der er igen citrusfrugt, citrusskal, bittermandel, fin elegant syre, bitter afslutning henad grapefrugt. Med iltning og lidt varme falder bitterheden og bliver harmonisk med den fine syre, og der dukker endda lidt sødme op henimod slutningen.
Bertani er en gammel producent i Veneto, nok mest kendt for sin amarone, men laver nu også en dejlig Soave. Markerne der bærer druerne til denne vin ligger indenfor classico zonen, men det skiltes der ikke med på flasken. Vinen består af 100% garganega og er vinificeret med skalkontakt i 15 dage, hvorefter vinen lagres på cementtanke der er forede med glas, også her lagres vinen på tank med bærmen for mere kompleksitet og dybde.
Smagenote:

Bertani 2013 Soave

I næsen er der karamelliseret æble, flad æblemost, en lettere oxideret tone og lidt vanilje.

Det oxiderede præg går igen i smagen, sammen med stødt æble, vanilje, en lettere flad syre, abrikos, den virker mere moden end den er.

Quintarelli_vue22015

Der er billedskønt i Veneto.

Latium er et lidt nyere skud på stammen i Veneto, vingården har 40 år på bagen og indtil 1992 blev druerne solgt til kooperativerne, men der skulle komme andre boller på suppen. Vi er her i Soave zonen og vinstokkene har 30 år på bagen. Vinen består af 100% garganega, og efter druerne er blevet plukkede, får de lov til at tørre let i 15-20 dage, før de bliver pressede og gærede, noget som foregår på ståltank.

 

Smagenote:

Latium 2013 Campo Le Calle Soave

Næsen oser af gule blomster, hvid fersken, tropisk frugt, karamelliseret melon, stødt æble, måske lidt pærejuice.

I munden viser der sig hvide flygtige blomster, hvid fersken, umoden honning melon, noter af citrus frugt og citrusskal, lidt honning, alkoholen dominerer lidt, syren er skarp og uharmonisk, men med en hvis fedme som der kommer temperatur i vinen, og deraf også lidt sødme og mere honning, lynghonning, der næsten går over i noget lakridset. Oppulent og voldsomt.

 
Tre vidt forskellige typer Soave, noget som igen er fantastisk, at producenten sætter så stor præg på sin vin, og de deraf får vidt forskellige udtryk. Personligt er jeg nok mest til en blanding af Pieropan og Bertani, og netop den vin er lavet – af Pieropan og hedder La Rocca. Igen en Soave Classico, der både bliver gæret i 2500 liters fade med skindkontakt og derefter lagret i fade af 500 liter og 2000 liter med bærmen, den smager dejligt, især med lidt alder. Latiums er nok lige lidt for vild til mig, men lur mig om det ikke er den der er crowdpleaseren, blandt de tre vine jeg lige har smagt.


Skriv en kommentar

Maysara 2007 Estate Cuvée

Jeg drikker en del biovin af forskellig art for tiden, uden det egentligt er et bevidst valg, nogle har jeg stødt på tilfældigt i en butik, andre har ligget og gemt sig i min lille kælder. Lige nu sidder jeg med biodynamisk pinot noir fra Oregon i glasset, og det smager sgu egentligt meget godt. Dette er en flaske jeg har fået forærende, som præmie for at vinde et lille væddemål, som jeg ikke længere kan huske hvad gik ud på, men det er også lige meget nu. Det der er dejligt, er at vinen nok er den letteste, mest flygtige og saftige og letdrikkelige pinot noir jeg har drukket fra USA, og jeg har alligevel været igennem en del synes jeg. De er ofte for varme og soltunge til min smag, men denne er let, dejlig og næsten væk før den er blevet iltet i munden, men den efterlader stadig et smags- og sindsindtryk.

maysara_estatecuvee07

Vinen jeg skriver om kommer fra Maysara Winery, som ligger McMinnville AVA, Oregon, USA, lidt sydvest for Portland. Vinen bliver i Danmark importeret af H.J. Hansen, men jeg kan ikke finde nogle af dem, på deres website, så det er nok ikke store mængder der kommer til landet, hvilket er en skam da det smager sulens godt, i hvert fald den flaske jeg har smagt. Vinen har siden den årgang jeg drak, 2007, skiftet navn fra Estate Cuvée til Cyrus Pinot Noir, uden det nok har gjort den store forskel for vinen, men det finder jeg forhåbentligt ud af en dag.

 

Smagsnote:

Lukket næse, mørke bær og noter, meget lidt lakrids og en sødme henad fuldmodne hindbær på busken, endda med lidt bolsje i slutningen og med luft i glasset dukker der en lille duft af stald op, noget der giver vinen lidt kant.

Vinen giver heller ikke meget fra sig i munden, den har en flygtig lethed, lidt bær, og en afslutning henimod bitterheden fra stikkelsbær, meget saftighed og en lille snert fin syre.

 

Lidt om vinhuset:

Maysara dyrker deres vine efter biodynamiske principper, da de tror på at vinplanterne yder bedst når jorden hvori de vokser er levende, ligesom planterne og de druer der kommer derfra. Før der blev dyrket vin på jorden, hvorpå Maysara har deres vine, blev der dyrket hvede, men det gik galt på et tidspunkt, og da familien Momtazi købte jorden, havde den ligget brak i hvert i fald i 7 år, så de straks kunne gå igang med at blive certificeret biodynamiske via Demeter. De første vinstokke der blev plantet, var pinot noir Pommard klon, og man må sige det virker fint på stedet.

Tag et kig på vineriets website, der er masser af dejligt og interessant læsestof, både om familien bag, vinhuset, deres vine og biodynamik.


Skriv en kommentar

Nytårsbobler -Gastromand’s bobler 2015

Når vi snakker om bobler til nytårsaften, falder vi hurtigt over champagne, som jo oftest bliver drukket til sådanne festlige lejligheder, og ikke hele tiden, champagne passer jo til næsten alt, og hver dag er tæt på en fest – bare prøv at tilsætte lidt champagne!

cristal1990nytår

De kære drenge fra Gastromand havde dog til årets test af nytårsbobler helt frasagt sig champagne, for at komme under huden på hvad der ellers rører sig på markedet, og det kom der en ganske spændende smagning ud af, da der findes masser af glimrende mousserende vin, ikke som direkte alternativer til champagne, da champagne er sin egen, ligesom mange af de på dagen smagte bobler er helt sine egne.

Årets-Bobler-2015-12_vinder

I top fem svinger vi så vidt som to gange æblevin fra Danmark (Vinter – En Outcider 2012) (Kvist og Vitus 2013 hvid traditionel), sekt fra Tyskland (Von Buhl Riesling Sekt Brut), Cava fra Spanien (Cava Gran Reserva Brut La Cuvee Gramona) og spontantgæret bio spumante fra Italien (2012 Quattroventi, Veneto, Daniele Piccinin), det er jo smukt at vi kommer så bredt omkring, samt at der er to danske producenter der kan blande sig i toppen af noget af det bedste man kan finde udenfor Champagne, det er stort synes jeg, derudover løb den ene dansker også rimelig klart med sejren, og det er ganske velfortjent. Harmonisk, dybt og med tyngde, Kvist og Vitus 2013 hvid traditionel er et kongeflot glas vin med alt det gode et æble kan byde på, samt flotte bobler, renhed og en knivskarp balance!

mg_57172-800x1200_boblevinder

Jeg ser allerede frem til hvad der bliver fundet på af rammer til næste års smagning af nytårsbobler, måske kun bobler på druer der er blevet fodtrampede og spontantgærede ;)

anders_Drikker

Læs hele beretningen på Gastromand samt ovre hos Kim på Grillkokkerier, billederne her i indlægget er også skamløst hugget fra Gastromand og Kim Schulz


Skriv en kommentar

Jule portvin – nu hvor julen er godt igang…

Juletid er garant for portvin, Portugals store hedvin, selvom vi ikke må glemme madeira, som også kan være fremragende, også til julekonfekt og nødder, men portvin løber med en klar førsteplads som den søde julevin. Kirsebærvin, og andre frugtvine produceret her i Danmark, er også hastigt på vej frem, bare spørg Frederiksdal og Cold Hand Winery, men mere om det en anden dag, nu skal det handle om portvin, som også sagtens kan drikkes udenfor den salige juletid.

Ruby er den unge og hidsige portvin domineret af røde og mørke bær, til tider lidt chokolade, kaffe og lakrids. Den er lagret på tank og blandes til udtryk det enkelte portvinshus gerne vil have, flaskes og ender i butikkerne.

noval_fineruby noval_fineruby_note2015

Late Bottled Vintage bedre kendt som LBV, er en vin som måske nok har kvaliteten til at blive til vintage port, men den originale historie lyder på mangelende efterspørgsel af vintage port, hvorfor denne fik lov til at ligge længere tid på fade, før end den blev tappet på flaske. Nu om dage er det en distinkt type der får lov at ligge på fad et sted imellem 4 og 6 år, før end den bliver flasket og derefter sendt på markedet drikkeklar.

taylors_lbv_2009 taylors_lbv_2009_note_2015

Colheita er portvin af tawny typen der lagrer på fad i et godt stykke tid. Vinen kommer fra årgangen angivet på flasken, og tappeåret vil også være angivet på flasken et sted. Der er efterhånden endt som min favorittype. Colheitaen fra Niepoort som jeg har har smagt, er tappet på flaske i 2009, hvis jeg ikke husker helt fejl.

niepoort_colheita_2005 niepoort_colheita_2005_note2015

Så nu er der lidt inspiration til portvinsåret 2016, hvis du da ikke når at finde et par flasker imellem jul og nytår.


Skriv en kommentar

Gastromands julevinsmagning 2015

Jeg har været til julevinsmagning, igen, for femte år blev denne herlige tradition, hvor en flok drenger smager på, ofte alt for voldsomme vine til min sarte gane, vin som skal passe til den ubarmhjertige julemad, der både er fed, sød og syrlig, uden egentlig balance imellem de forskellige elementer.

Årets-Julevin-2015-10_tallerken

Hvis sovsen ikke kan hænge ved kartoflerne…

Jeg vil ikke skrive så meget om årets smagning, men istedet linke til  Gastromands og Kim fra Grillkokkeriers glimrende beretninger om den herlige dag. Dog vil jeg gerne indrømme at jeg noget uvant, i forhold til hvad jeg normalt rater, også blindt, havde vinderen Lyngrove Platinum Latitude som min topvin hele vejen igennem, med Clos les Fites på en skarp andenplads, jeg er en sucker for moden vin!

Årets-Julevin-2015-23_vine

1…2…3… 4 og 5

Og når jeg er ved indrømmelserne, så var det nok også mig der sad og råbte Bordeaux når vi smagte Lyngrove, det er en velsmagende og veltilavet vin!

Årets-Julevin-2015-19_anders

Undertegnede, koncentreret om dejlige dufte

Billederne i indlægger her, har jeg skamløst hugget fra både Gastromand og Kim, tak drenge :)

mg_57172-800x1200_boblevinder

The next chapter…

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.