Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Sauterede grøntsager med citronpeber

Skriv en kommentar

Nu er der angivet grøntsager og et meget løst antal herunder, men alle dejlige grøntsager kan selvfølgelig bruges efter sæson, og antallet af grøntsager der skal tilberedes, afhænger jo også helt af hvor mange personer der skal bespises!

Retten herunder kan spises alene som et måltid, men kan også sagtens bruges som tilbehør til noget lækkert fisk eller et dejligt stykke kød, kun fantasien sætter grænser.

1 lille håndfuld gulerødder
1 lille håndfuld persillerødder
Et par løg
Et par håndfulde rosenkål
Oliven olie
Salt
Citronpeber*
Lidt citronsaft

Start med at skære bunden af rosenkålen og tag de yderste og groveste blade af, normalt er de 2 store dækblade nok, men jo større og grovere knolden er blevet, jo flere blade skal tages af, da de kan være noget kun grove i strukturen, samt have en grim bitter bismag.


Skræl nu gulerødderne og persillerødderne, samt pil løget. Derefter skal der en gryde vand over blusset, det skal op og koge med en god omgang salt. Imens du venter på at det kommer op at buldre, skæres gulerødder, persillerødder og løg ud i halvgrove stykker.

Når vandet er oppe at koge, kommes rosenkålen deri og der skal de ligge og hygge sig i et par minutter. I mellemtiden sættes en pande over blusset med lidt dejligt jomfru olivenolie i, og når det er semi-varmt kommes gulerødder, persillerødder og løg derpå. Når rosenkålen har hygget sig den tid det nu skal i vandet, sigtes vandet fra og indtil videre kan du bare lade kålen ligge i sigten, da de først skal på panden, til de andre grøntsager lige før servering.

Grøntsagerne på panden skal vendes hyppigt og efter 5 minutters tid, kan der med fordel tilsættes lidt vand, det vil få tilberedningen til at gå lidt hurtigere, samt samle den smag grøntsagerne har sat på bunden af panden op og få den til at sætte sig på grøntsagerne, når væsken er ved at være kogt væk.


Når grøntsagerne er ved at være færdige vendes rosenkålen sammen med dem, og det hele smages til med salt, citronpeber* og citronsaft, vend det hele en sidste gang og lad det stå og trække et par minutter, så det trækker rest-varmen ud af panden og derefter er grøntsagerne klare til at blive servere.

Pas nu på at grøntsagerne ikke får for meget varme, de skal have et dejligt bid! Slatne gulerødder og rosenkål der går i opløsning på tungen, er aldrig lækkert!


* Det er meget let at lave sin egen citronpeber, du starter med at skære skallen af et par økologiske citroner, pas på at der ikke kommer for meget af det hvide med, herefter skal det tørres ved 80-100 grader i en ovn, til det næsten er sprødt, det kan med fordel gøres på eftervarme i løbet af et par dage. Herefter kommes skallen op i en effektiv minihakker eller kaffekværn og skal så have smæk, når skallen er ved at være gået så meget i stykker som muligt, på med noget hel sort peber og giv det en lille tur og så til sidst op i en peberkværn, og så er der citronpeber. Det kan selvfølgelig også købes færdigt i supermarkedet, det er der ingen skam i.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s