Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Blueberry dream – Stop! It’s milkshake time, go with my flow!

1 kommentar

Hvad er der lige sket med milkshakes? Det er jo ikke fordi at man på noget tidspunkt herhjemme har set meget til dem, udover de sørgelige plastikbægre i supermarkedernes kølediske, som man selv skal ryste liflige og skummende! Dog ville det da være fedt med en milkshake bar eller 8 rundt omkring i det danske land. For hvad slår en vaskeægte milkshake rystet til let og luftig nydelse i en blender, med farve og smag der får øjnene til at glimte og tungen til at danse?


Milkshake er jo en af de mere simple ting at lave, hvis man da har en blender med god kraft. Mælk eller soyadrik, noget frugt eller frugtsaft og is eller frosne bær.

Til denne har jeg brugt en halv-halvfrossen banan, en god håndfuld frosne blåbær, omkring 3 dl soyadrik, almindelig mælk kan sagtens bruges, og så et drys vaniljepulver og en halv teskefuld honning – Der er jeg helt vild med vildblomsthonning fra Urtekram. Det hele skal i blenderen på en gang og så ellers smadres. Når det når en homogen masse, løftes der lidt på blenderlåget, så der kan komme en masse luft i shaken. Milkshaken er klar når den er blevet dejlig luftig og består af masser af dejlige bobler!

Hvis det skal være perfekt, smukt, dejligt og koldt, serverer du shaken i afkølede glas direkte fra fryseren og selvfølgelig med et sugerør i!

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

One thought on “Blueberry dream – Stop! It’s milkshake time, go with my flow!

  1. Det er også altid rart at lave den på en bund af en god vanille is, bær efter smag og lidt letmælk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s