Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

MASH – Modern American Steak House – Et kødtempel der rammer plet!!!

2 kommentarer

Nu er jeg jo ikke fornægter af et godt stykke kød i ny og næ, og jeg havde da også gerne ville aflægge MASH et besøg, siden at etablissementet åbnede. I sidste uge lykkedes det så at finde tid og selskab til et besøg i Bredgade. Grovsulten og flankeret af en af byens unge og bedre sommeliere, samt en ung køn tjener fra en af byens top restauranter, skulle den nu stå på bøf, på bedste amerikanske vis.

MASH er jo en forkortelse for Modern American Steak House, og inspirationen fra guds eget land fornægter sig da heller ikke. Indretningen er meget tung og amerikansk, med store båse i mørkt træ og rødt læder, noget som giver en god klassisk, men ikke uddateret, stemning.


Efter en øl, den altid gode Steam Beer fra Anchor Brewing i San Francisco, i baren var vi klar til at få lidt føde. På vej fra baren til selve restauranten, kommer man forbi køleskabet. Hvori kødet hænger, og hvis man ikke allerede var sulten, så begynder tænderne her at løbe i vand. Store flotte stykker med lækker fedtmarmorering, det eneste der mangler, er lugten af modent kød, for at alt ville have været perfekt!

Velplaceret i en bås startede vi ud med lidt lette retter. Der er en masse små retter til 100 kroner stykket, som man kan vælge at starte måltidet med. En meget fair pris til størrelsen og kvaliteten taget i betragtning.

Vi fik kammuslinger med sauce nage, 3 flotte muslinger med rigelig mængde sauce. Grillede panerede kalvebrisler med syltede grøntsager. Samt en charcuteri tallerken med salami, skinke, anderillette og foie gras terrine. Kammuslingerne var fint stegte, sauce nagen velsmagende. Brislerne smagte virkeligt godt, var saftige indeni og sprøde udenpå. Foie gras terrinen smagte af hvad det var og rilletten gjort med rigelige mænger fedt, det var heller ikke dårligt. Velsmag hele vejen igennem. Brødet var godt sejt, saftigt og smagte dejligt!

Nu var det jo frokost, så mine 2 medspisere holdte sig til en American steak and fries, 200 gram bøf med fritter. Nu skulle jeg dog smage det danske kød, som MASH ligger inde med. Tørmodnet i 90 dage, en bøf af sådant kød er svært at sige nej til. Så jeg endte med 300 gram ribeye med fritter og bearnaise sauce. Et valg som jeg ikke kom til at fortryde.

Kødet, fra første til sidste bid, var saftig velsmag af modent kød med et sødligt snert af fedtet, stegt perfekt medium rare efter ønske. Det må være et af de bedste stykker kød jeg har smagt. Kun overgået af et par gange hvor jeg selv har modnet højreb, samt et stykke amerikansk wagyu, som også var modnet i ekstremt lang tid.

Fritterne var sprøde og knasende, samtidigt med at deres indre var blødt og lækkert, de var svære at levne, selvom maven nærmede sig bristepunktet. Bearnaisen smagte som den skulle, af smør med et snert af eddikesyre og et lille tangy bid af esdragon. Vel igen den bedste bearnaise som jeg har fået på restaurant, hvor de oftest er lidt for flade og mangler syre. Det eneste andet tilfælde jeg umiddelbart kan komme i tanke om, hvor jeg har været 100% tilfreds med bearnaisen, var på Oubæk; og sjovt nok er det selvsamme Rasmus Oubæk, der styrer køkkenet på MASH.

Vi holdte os til Steam Beer og vand igennem måltidet. Udover sommelieren der skulle have sit bizarre behov for søde amerikanske drikkevarer opfyldt, med en rootbeer. Anchor Steam Beer er jo en øl med en fyldig krop og smag, der passede godt til maden hele vejen igennem.

Dessert var der ikke plads til, så den sprang vi let og elegant over, før vi igen begav os ud i det pulserende eftermiddagsliv i Københavns gader, der var begyndte at blive lidt småvåde af regn og sne.

MASH var også den sidste restaurant jeg manglede at besøge i Le Sommelier drengenes, vel efterhånden, lille imperium med Le Sommelier, Umami og MASH.

Hvis der skal udvælges en vinder af de 3, løber Le Sommelier med prisen. Atmosfæren sammen med maden og den afslappede, men meget kompetente betjening er uovertruffen. Hvis man skal have et virkeligt velsmagende måltid, parret godt med lækkert vin, til fornuftige penge, så er Le Sommelier stedet. Og så har de jo et vinkort der er fantastisk!

MASH kan der heller ikke sættes en finger på, de kører deres koncept til UG med kryds og slange og serverer godt og solidt mad. Det danske kød kan anbefales uden at blinke, det samme kan fritter og bearnaise. De 3 nævnte små retter går man heller ikke galt i byen af. Dog er der også mange andre lækre ting at vælge imellem, og det er da helt sikkert et sted jeg skal besøge igen!

Umami derimod var en lille skuffelse, det sted havde jeg forventet mere af. Ud af Omakase menuens mange serveringer, ramte kun én lige i skabet. Det var en anretning med røget ål, foie gras, black bean sauce og mango, den var så også exceptionel. Resten var so so og mange af vinene på vinmenuen ramte skævt på maden. Det kan selvfølgelig have været en skæv aften, men så var det virkelig også en skidt aften, de havde dem. Men man må sige at indretning og stemning, er af en anden verden, gennemført og lige i skabet!

MASH
Bredgade 20
1260 København

Billedet – (c) MASH

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

2 thoughts on “MASH – Modern American Steak House – Et kødtempel der rammer plet!!!

  1. Syntes artiklen er relativt useriøs .. forfatten er tydeligvis fra Aalborg, men det kan han jo ikke gøre for!!🙂

    Det blir godt når du kommer til øen igen..

    • Nå, der er nok en der er harm over at få sin hang til rootbeer og cranapple udbasuneret😉

      Ja, bliver som altid dejligt🙂 og det er jo lige før at jeg begynder at føle mig hjemme derovre… du må hellere få Francis til at finde et job til mig🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s