Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Negro – Bric Bertu 1997, Barbera d’Alba

Skriv en kommentar

Her er en vin jeg havde en enkel flaske tilbage af, efter at have købt en kasse tilbage i 2001. Det var med et håb om at vinen havde holdt til ligge de 12 år, som den har på bagen, da vine på barbera ikke altid er så holdbare. Standen var også faldet til begyndelsen af skulderen på flasken. Dog var vinen meget frisk i næsen, med et lidt støvet præg og et hint af oxidation.

Det første glas er lidt tyndt i sin struktur med en klar smag af trøffel med mørke toner derunder, og en god stringent syre. Efter at vinen har stået åben i en times tid, er den blevet mørkere i både næse og smag. En klar forbedring af nuancerne i vinen, der er kommet modne mørke bær og lidt bitter chokolade i smagen, sammen med trøflen som stadig spøger. Syren er blevet skubbet lidt til side for lidt sødme og dybde, uden at det lille præg af oxidation er forsvundet.

Der er ikke meget bedre end en vin der overrasker positivt, 12 år for Barbera d’Alba er nok lige i overkanten. Især når den ikke er blevet opbevaret helt optimalt, hele vejen igennem dens liv, men her var det gået godt og vinen åbnet på det korrekte tidspunkt. Noget som åbenbarer oplevelser der er svære at finde, og oplevelser som kun vin kan give! Om vinen stadig er til at få i Danmark tror jeg ikke. I sin tid var det Adriat Vinimport der havde den i sin portefølje.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s