Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Løgsuppe – Sjældent har det været nemmere og smagt bedre

3 kommentarer

Hvis man en dag står, og ikke rigtigt gider at bruge så meget tid på at lave mad, men stadig gerne vil servere en ret, der ser ud af noget. Så er en omgang løgsuppe perfekt. Den smager jo sindsygt godt, og så er det svært for folk, ikke at blive imponeret af en brændvarm skål, med flot gratineret ost på toppen med brød og kraftigt suppe derunder.

Der skal bruges en hulens masse løg, et par fed hvidløg, en hjemmegjort hønsefond eller bouillon fra terning, flaske, bøtte, eller hvad du nu foretrækker. Lidt smør og olie, halvtørt brød og ost efter valg til at gratinere med. Den klassiske er gruyère. Jeg brugte en rest cheddar, da det var det jeg havde, og jeg lavede suppen på en indskydelse, en af de hellige dage, hvor alle butikker havde lukket.

Del løgene i halve og snit dem ud i tynde skiver og hak hvidløget fint, det skal nu ned til den varme olie og smeltede smør, så løgene kan blive dejligt bløde. Løgene skal have en del tid, så de kan udvikle deres sødme og kraftfulde smag.

Jeg synes ikke at det gør noget at løgene tager lidt farve undervejs, så længe de ikke brænder. Det tager godt og vel 20 minutters tid, afhængigt af mængden af løg.

Når de er blevet bløde og lækre, kommes der fond eller bouillon på og suppen skal nu simre i 20 minutters tid, eller til at suppen smager af løg, og samtidigt er blevet dejlig kraftfuld. Smag til med salt og peber. Giv eventuelt suppen en gang cayennepeber eller en god paprika, hvis du synes den mangler lidt kraft… Saft skulle den have nok af.

Find hvad du har af ildfaste skåle i portionsstørrelse, kom suppe deri, sørg for at få godt med løg med. 2/3 før toppen kommer du brød på, som du har skåret til så det passer med åbningen. Kom eventuelt lidt suppe ovenpå og top af med revet ost. Det skal nu have en tur under grillen, til osten er smukt gratineret. Velbekomme!

Suppen smager også dejligt med en gang melboller eller som den er, med dejligt brød!

Jeg drak et glas Rosso di Montalcino 2007 fra Collosorbo til suppen. Det virkede fint og unge frugtrige rødvine er da også at fortrække til retten.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

3 thoughts on “Løgsuppe – Sjældent har det været nemmere og smagt bedre

  1. Pingback: Spice din løgsuppe op « Mad og Vin

  2. Ser skønt ud Anders, løgsuppe er også en af mine favoritter. Jeg kan godt finde på at bruge den som del af et bastant måltid mad såen lidt franske🙂 . Har her min udgave: http://www.madfar.dk/blandet/2011/2/23/fransk-lgsuppe-med-ristede-ostebrd-supper.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s