Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Jin Cun – Mere dansk end kinesisk

5 kommentarer

Aalborgs nyeste skud på den kinesiske restaurant scene er Jin Cun. Som har fundet et hjem i en del af den gamle markedshal, samt Vinobles butik, da Rosdahls havde hele huset på Strandvejen 6.


Den kunne ellers have stået på frikadeller, men jeg lod mig overtale til at prøve stedet for et par ugers tid siden.

Glansnummeret er en stor buffet. Med omkring alt man også kan bestille á la carte, så det ud til, efter et hurtigt kig i menukortet. Derudover hører der også Mongolian barbecue, salatbar samt diverse friturekartofler og hvad dertil hører, til buffet tilbuddet. Vi sprang begge på buffeten. Godt lokket af at man kunne opgradere buffeten med fri fadøl, noget der viste sig at være et godt valg.

Jeg startede ud med at prøve Mongolian barbecue delen. Der var lamme-, svine- og oksekød, og de sædvanlige grøntsager. Forårsløg, gulerødder, champignons, bambusskud osv., ikke noget vildt spændende, og super friskt så det heller ikke ud. Udover kødet, der var skåret supertyndt ud på pålægsmaskine, og stadig var i frossen tilstand.

Af olie til at hælde over og smagsgive kødet og grøntsagerne, før det kom på den store stegeplade. Var soya, barbecue og en besk hvidløgsolie, der var i start stadiet til gæring, hvis man da skulle tro de små bobler i siderne af beholderen. Af andre mindre friske ting, kan nævnes de mere brune end gule, oxiderede majs i salatbaren. En salatar der virkede noget kun slatten ved øjesyn. Jeg spiste ikke noget derfra.

Af færdig tilberedte retter er der mange, desværre smagte de fleste ikke af alverden, og umiddelbart er maizena og kulør de mest brugte ingredienser og umiddelbart også krydderier i køkkenet. Selv klassikeren boller i karry havde fundet vej til buffeten, og også uden den vilde smag.

Dog var svinekødet i sur sød sauce med god svinesmag og et godt crunch på kødet og en udmærket balanceret sauce. Der var også en af kyllingeretterne, der havde lidt chilivarme, og smagte ganske godt, desværre var kyllingekødet meget tørt.

Jin Cun lugter desværre lidt af lette løsninger og for lidt fokus på ordentlig kvalitet, samt autentisk mad fra Kina… Et meget fordansket kineserkøkken er ikke sjovt længere, det skulle sparkes tilbage til 70’erne. Stedet er dog nyåbnet, så måske kan vi være heldige at se en forandring inden ikke alt for længe. For med det nuværende koncept, tror jeg ikke at Jin Cun holder længe.

Der er et par steder der laver den stil af fordansket kinamad bedre i Aalborg, samt et sted der laver Mongolian barbecue på et noget højere niveau. Jeg kan desværre ikke anbefale stedet efter mit besøg, det er madkvaliteten simpelthen for uambitiøs og ringe til!

Mere fokus på et eller flere af de kinesiske egnskøkkener, ville være meget mere spændende, end det fordanskede kinesiske køkken fra 70’erne. Og med det store flotte lokale, er det synd at servere den slags mad Jin Cun gør nu!

Jin Cun
Strandvejen 6
9000 Aalborg

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

5 thoughts on “Jin Cun – Mere dansk end kinesisk

  1. det lyder saftsusme sløjt. men jeg havde også ventet det, efter at have kigget på menukort og ind ad døren på stedet. jeg tror ikke, jeg har optimismen til at sætte næsen op efter en ny stil på stedet, og må i stedet kynisk afvente de kommende nye ejere. det er synd, men hvis man ikke tager maden og ens kunder mere seriøst end det der, så er det måske ikke meningen, at man skal drive restaurant.

  2. Maden er meget lækker! Prisen og kvaliteten er i orden. Måske er det ikke godt nok til uddannede kokke, men for almindelige mennesker, som jeg selv, er stedet i højeste grad værd at besøge. Jeg har besøgt de andre “kinesiske” restauranter i Aalborg, og denne er HELT BESTEMT den bedste af dem!

    • Kære Kirsten,

      tak for din kommentar – kok eller ‘almindeligt’ menneske og smag vil altid virke på et subjektivt niveau, smag er jo en halv vanskelig størrelse at definere.

      Dog kan gæret hvidløgsolie og oxideret grønt vel næppe defineres som kvalitet, medmindre man er ude på at forgifte sig selv. Om der er rettet op kvalitet og levering siden jeg besøgte stedet, kan jeg ikke udtale mig om, hvis det skulle være tilfældet er det jo kun dejligt.

  3. Jin Cun er nok det sidste sted jeg nogensinde vil tage hen igen.
    Kødet i forårsrullerne var tørt og kedeligt.
    Andebrystet var tørt og smagte hersk.

    Og ved betaling ville de ikke tage imod gavekort, som de selv havde underskrevet. Og tjeneren var uforskammet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s