Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Jordskokke-selleri suppe – Med diverse toppings

2 kommentarer

Jordskokke suppe smager næsten altid godt og er meget nemt at lave. Hvis der oveni jordskokkerne bliver tilsat lidt knoldselleri, så synes jeg at smagen bliver løftet op på et nyt niveau, på grund af knoldselleriens sublime krydrede smag.

Sort stenbider rogn og dild

Jordskokkerne skal rengøres, eventuelt skrælles hvis du vil have en hvidere suppe, end den jeg ender op med, da jeg bruger skrællen. Skrællen skal af sellerien, af den skal der bruges cirka en tredjedel af mængden af jordskokker. Der skal også bruges lidt løg og meget lidt hvidløg.

Efter alt er rengjort og pillet, skal det hakkes groft og sauteres i en gryde med lidt olie. Når grøntsagerne begynder at blive glinsende, tilsættes der en mild hønsefond eller bouillon, så det dækker et par centimeter over grøntsagerne. Denne gang snød jeg lidt og brugte hønsebouillon fra bøtte, men så længe det produkt er i orden og ikke spækket med for mange tilsætningsstoffer, gør det ikke så meget.

Nu skal suppen simre stille og roligt, til alle grøntsagerne er møre, og herefter blendes glat og smages til med salt, peber og citronsaft. Hvis du vil have suppen helt glat, kan du sigte den igennem en fin trådsigte, det vil fjerne de værste fibre derfra. Hvis suppen skal have fuld gas, kan du smide en god omgang fløde deri og koge lidt videre på den. Jeg brugte suppen, efter at jeg havde smagt den til, jeg kan godt lide den lidt grov!

Herefter prøvede jeg suppen med lidt forskellige toppings, som i kan se på billedet. De stegte kartofler samt ørred rogn med agurk uden midte, med skræl, virkede bedst.

Øverst fra højre starter vi med lakserogn og dild, derefter agurk uden skræl og esdragon, den næste er agurk med skræl, uden midte med esdragon, herfter oliven olie og citronsaft, derefter stegte kartofler og tilsidst røget paprika

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

2 thoughts on “Jordskokke-selleri suppe – Med diverse toppings

  1. Pingback: T-bone af svin! Hvorfor ikke? « Mad og Vin

  2. selleri suppen ser godt nok god ud, mmmh.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s