Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

The Laundromat Cafe – Elmegades refugium

Skriv en kommentar

En af de hyggeligere caféer, jeg har besøgt i København, er The Laundromat Cafe i Elmegade på Nørrebro. Total old school i sin indretning, med orange og brune firserfarver en masse, men også med en afslappet og indbydende stemning. Begge gange jeg har besøgt stedet, har der været godt fyldt, men stadig en behagelig atmosfære, ingen tegn på stress eller andet fra betjeningen, som er ganske effektiv. Det samme kan siges om køkkenet. Der er ikke lang ventetid, og kvaliteten på maden er ganske fornuftig, til at vi snakker cafémad til rimelige priser.

Første gang jeg besøgte The Laundromat, var en lørdag i december, til en god og velsmagende kop kaffe og backgammon. Der blev fulgt på vej af et par East India Pale Ales fra Brooklyn Brewery, en herlig forfriskende øl med et godt humle punch og dybde.

Andet besøg var en råkold onsdag aften i Januar ved 20:30 tiden. Her skulle den stå på en omgang aftensmad, vi endte med en hamburger og en veggieburger.

Bøffen i hamburgeren var ganske fin, lyserød i midten og med god grillsmag. Hvis den havde været lidt mere saftig, ville det dog ikke have generet mig. Ovenpå bøffen var der 2 slags ost, og fyldet i burgeren var salat, tomat og rødløg, samt en halv drueagurk á part.

Veggieburgeren, som smagte til at være lavet af kikærter og kartofler, med en god gang krydderi, smagte også ganske godt. Der var også 2 slags ost på toppen af den, og ellers var fyldet det samme, udover en klat creme fraiche.

Der fulgte dejligt sprøde kartoffelbåde med til begge burgerne, samt mayo og ketchup til at dyppe dem i.

Efter burgerne var vi mætte og den trang til kage, jeg havde haft hele dagen var pist væk. Selvom stedet dog byder på dejligt udseende chokoladekage og muffins. Gulerodskagen, som blev smagt foregående gang, kan anbefales hvis man er til den krydrede slags.

The Laundromat i Elmegade er en behagelig og hyggelig café med god betjening, dejlig stemning og udmærket mad. Den er bestemt et besøg værd. Et godt sted at hænge ud med en kop kaffe, eller lidt at spise. Der ligger også en The Laundromat på Østerbro, nærmere bestemt Århusgade 38, den kører, så vidt jeg lige kan sjusse mig frem til, samme koncept og menukort, så lur mig, om den ikke byder på de samme gode oplevelser, som den i Elmegade.

The Laundromat Cafe
Elmegade 15
2200 København N

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s