Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Selaks, Sauvignon Blanc 2008, Marlborough, New Zealand

5 kommentarer

En vin jeg ofte vender tilbage til er Sauvignon Blanc’en fra New Zealandske Selaks. Selaks er lidt af en gigant på New Zealand, og spytter en god mængde vin ud om året. Dog er deres Sauvignon Blanc en vin der har druens karakteristika, samt sjæl, noget vine fra store vin ”fabrikker” ofte mangler, med mindre man bevæger sig imod topvinene. Denne vin er fra vinhusets laveste serie ”Premium Selection”, men smager dejligt.

Som allerede skrevet har den Sauvignon blanc’ens karakteristika i form af umodne stikkelsbær, hyldebær og hø i næsen, dog med en lidt sødlig vingummiagtig finish.

Stikkels- og hyldebær går igen i smagen, med den behagelige lidt vingummiagtige sødme, som også var i næsen. Efter sødmen slutter vinen med en sund omgang rensende syre. Noget der gør den meget anvendelig til mad, og mad gør den godt, da den virker lidt uharmonisk på egen hånd, selvom jeg da stadig nyder at drikke den alene.

Det er en dejlig vin til de 60 kroner, den normalt går for i Dansk Supermarkeds butikker, og ikke sjældent kan man finde den i Netto til 55 kroner. Til den pris er det en flot vin med sjæl og hjerte, noget der desværre ikke ofte forefindes i vine i dette prisleje.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

5 thoughts on “Selaks, Sauvignon Blanc 2008, Marlborough, New Zealand

  1. Hej Anders… Lyder rigtig godt, det er dejligt, når man en sjælden gang finder “hverdagsvin” til billige penge. Kunne du ikke tænke dig, at finde en chardonnay i samme prisklasse, som du mener er virkelig god. Selv søger jeg ofte efter disse, men finder som regel altid noget værre møg også selv om, at jeg betaler mellerm 70-80 kr. flasken.

    Jeg skriver iøvrigt selv på bloggen “www.gastromand.dk”, hvor du er meget velkommen til at kigge forbi.

    MVH
    Mads

  2. Hej Mads

    Ja, fornuftigt hvidvin til ikke så mange penge er svært at finde. Jeg har en on going jagt på chardonnay der smager dejligt og ikke koster for mange penge, og så snart min tunge falder over noget, skal jeg nok give en melding🙂

    Jeg har opdaget Gastromand, og kigger da også jævnligt forbi og har også linket til jer, herfra!

  3. Hej Anders,

    Det vil jeg se frem til, forresten må du lige bide mærke i mit efternavn (Schytte) det er jo længe siden jeg har været forbi San Giovanni og Marlene lige så🙂 Men godt at se du er begyndt at udbrede dit håndværk.

    Mads

  4. Hej Mads!

    Jeg havde på fornemmelsen at det var dig ;)! Så nu har jeg fundet en vin, der smager af chardonnay, selvfølgelig er det ikke stor bourgogne, men en fornuftig og meget drikkeligt chardonnay til sølle 55 kr! https://madogvin.wordpress.com/2010/02/03/albert-ponelle-signature-blanc-chardonnay-vin-de-table-francais/

    Det er også ved at være et stykke tid siden at jeg selv har været forbi SG. Og ja, det er meget sjovt at blogge lidt og forhåbentligt inspirere lidt folk på den måde🙂

    Du må hilse Marlene!

    Anders

  5. Pingback: Simon anmelder sprød hvidvin fra Netto! • GastroMand.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s