Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

No knead majsbrød – Har “no knead” en fornuftig dansk betegnelse?

Skriv en kommentar

No knead brød, har det et fornuftigt navn på dansk? Ikke æltet eller uæltet brød synes jeg ikke lyder så mundret eller elegant… Kom med et bud på et fornuftigt navn, hvis det da ikke allerede findes!?!

Som i nok er ved at have forstået, så er jeg blevet rigtigt glad for denne opskrift på no knead brød, som jeg har tyvstjålet fra Jim Lahey. Jeg har dog leget en del med opskriften, ikke så meget målene, men med forskellige meltyper og diverse frø. Alt har faktisk fungeret fint, så en meget anvendelig opskrift må man sige! Min favorit og den jeg altid vender tilbage til består af halvt hvedemel og halvt durum, et dejligt sprødt og sejt brød der kommer ud af den blanding. Dejen af den blanding egner sig også fortrinligt til at rulle tyndt og bage med fyld, lidt á la pizza.

Her den anden dag, fandt jeg en pose majsmel, der hastigt nærmede sig sin udløbsdato, i mit køkkenskab, og da jeg samtidigt var løbet tør for durum, var det jo lidt af et lykketræf. Så jeg valgte at lave dejen med majsmel i stedet for durum melet.

200 gram majsmel
200 gram hvedemel
1 tsk. salt med top
1 tsk. sukker
1½ tsk. tørgær
ca. 3½ dl vand

I en skål blander du mel, sukker, salt og gæren. Derefter hælder du vandet ved, og blander det i dejen med en ske. Lad være med at hælde det hele ved fra starten af, da melens tilstand afgør hvor meget vand det kan opsuge. Det er altid lettere at tilsætte vand, end mere mel, som vil ændre balancen af salt og gær.

Dæk skålen med et vådt klæde og lad dejen stå og hygge sig i 10-14 timers tid, udenfor i køkkenet.

Når dejen har fået lov til at stå og hygge sig, fugter du dine hænder med koldt vand, og folder dejen over sig selv, 4-6 gange, og kommer den tilbage i skålen, evt. med lidt oliven- eller rapsolie over og lader den hæve yderligere et par timer.

Dejen efter at den er blevet foldet

Når de 2 timer er ved at være gået, skal ovnen være så varm, den nu kan blive. Med de plader du vil bage på, ligeså varme. Form brødene som du lyster og placer dem på bagepapir på de varme plader, og bag 10-15 minutter afhængig af hvor effektiv din ovn er! Brødene er helt fantastiske lune med lidt ost eller noget salt pålæg, der spiller godt op til den søde majssmag!

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s