Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Bananpandekager og nu med kokkeskole

Skriv en kommentar

I sidste uge havde jeg et par unge fløse på besøg til et lille hurtigt kursus i at lave bananpandekager. Hvorfor berette om det, så interessant kan det vel ikke have været?

Som sådan er og var akten temmelig banal, de kom, jeg viste dem hvordan de skulle lave dejen. Derefter bagte jeg et pandekager, så de kunne se hvordan de skulle se ud, hvorefter de fik lov til at slå sig løs ved komfuret, akkompagneret af gode råd fra min side. Før vi til sidst kunne spise de dejlige pandekager med lidt umoden mango og råcreme, lidt usundt skulle det jo være.

Der hvor kimen ligger, er hvor dejligt det er at se ungdommen tage initiativ til at lære at lave lidt mad, selvom er på et simpelt plan, men er frøet først sået… Og det var sjovt at lære nogle at lave lidt mad igen, efter et stykke tid væk fra den akt.

Hvem ved, måske skulle man med tiden åbne en lille kokkeskole? Dog vil jeg på nuværende tidspunkt være til rådighed, for hvem der end skulle have lyst til at lære at lave mad, på det ene eller andet plan. Kontakt mig på ap.madogvin [@] gmail.com, og så finder vi ud af noget!

De blev måske ikke så pæne i starten

Bananpandekagerne blev lavet efter opskriften her:

250 g mel
3 spiseskefulde sukker
½ teskefuld salt
4 teskefulde bagepulver
2 æg
2,5 dl. soyadrik med vanilje
Bananer

Bland de tørre ingredienser, kom mælk og æg i, og pisk det sammen til en ensartet dej.

Sæt en pande over et blus og smelt lidt smør derpå. Imens panden bliver varm og smørret smelter, kan du skære et par bananer i skiver.

Herefter er det bare at hælde dej på panden i passende mængde, når pandekagen er ved at have sat sig, kommes der bananskiver i dejen, og pandekagen vendes og bages færdig. Når alle pandekagerne er færdigbagte, kan de med fordel lunes i ovnen ved 150 grader, så de alle bliver lune igen.

Men de kom efter det!

Råcreme, den meget simple men bløde, luftige og velsmagende creme laver man sådan her:

1 æggeblomme, fra frisk æg, det smager så meget bedre, hvis man da ikke løber rundt og er gravid eller har svækket immunsystem!
Lidt flormelis
1 dl fløde
Lidt mere flormelis
Korn fra en kvart stang vanilje eller lidt vaniljepulver

Pisk æggeblommen hvidt sammen med lidt flormelis, det tager lidt tid, men er den tid værd det tager!

Pisk nu fløden let, når fløden begynder at samle sig, kommes lidt flormelis og vanilje i, for derefter at piske indtil at fløden danner bløde toppe.

Vend nu æggemassen og vaniljefløden sammen og så er det klar til brug. Hvis cremen er lige tynd nok, kan den godt piskes lidt yderligere, selvom den er blandet.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s