Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Etik og moral – Mine bevæggrunde og tanker

1 kommentar

Efter at have været med til at diskutere lidt om hvordan man får inkorporeret et kodeks for bloggere arbejdet ind, som en naturlig del af blogosfæren, er det vel på sin plads, at jeg bekender kulør om mine tanker og bevæggrunde bag et spørgsmål af denne størrelse. Tag det også som en opfordring til yderligere debat og diskussion, hvis det ønskes.

Hvordan definerer man etiske og moralske retningslinjer for blogosfæren, endsige sin egen blog. Det har været debatteret lidt indenfor madbloggernes verden, men noget egentligt er der ikke kommet ud af det endnu.

Jeg har allerede fortalt lidt om bevæggrunden bag denne blog, både på selve bloggen og i dette interviewmadblogs.dk.

Det etik og moral handler om indenfor blogging, er i sidste ende ærligheden over for ens læsere, som fortjener at vide, om forfatteren af bloggen har aktier i nævnte produkter osv. Altså om der er lidt håndører i at nævne visse produkter positivt frem for andre. Eller om forfatteren er drevet af lyst og glæde for produktet, uden en lumsk bagtanke.

Dermed ikke sagt at nye produkter, tiltag, butikker, webshops, arrangementer osv. ikke skal have den omtale, der er berettiget. Hvad der fortjener at blive pushet, skal pushes, men igen er det vigtigt at nævne hvori ens interesse ligger, hvis der er en, udover at hjælpe en god sag eller produkt.

Indtil videre er alle indlæg på denne blog drevet af interesse, lyst og glæde. Jeg har indtil videre ikke fået leveret noget til ‘anmeldelse’ eller har fået noget sponsoreret. Vine, øl og restaurationsbesøg er betalt af egen lomme. Og hvis det vil ændre sig, altså at jeg får indleveret ting til at nævne på bloggen, vil ophavet selvfølgelig blive nævnt, hvis en restaurant vil have min bedømmelse, vil det selvfølgelig også blive nævnt. Nu har jeg også mine fingre i branchen, og kender hint og den, så hvis der skulle opstå en situation, hvor jeg vil mene, at jeg måske vil være farvet, vil det også blive nævnt.

Nu er det selvfølgelig let at formulere og skrive ovenstående svada, mange ville jo nok mene, at det kan være vanskeligere at efterleve end at formulere. Dog har jeg de sidste snart 11 år anmeldt musik for eget og diverse andre medier. Deriblandt har der selvfølgelig også været musik fra venner, bekendte og folk som jeg ikke er kommet så godt ud af det med. Og fra den erfaring synes jeg ikke, at det er svært at skille følelser fra nøgterne iagttagelser, da det er dem læsere af sådant fortjener, og kan bruge til noget. Alle kan rose for rosens skyld, og alle kan svine for nedgørelsens skyld, men i sidste ende er der ikke nogle, der vinder på det!

Jeg håber det har skabt lidt klarhed over nogle bevæggrunde og tanker bag denne blog. Hvis der skulle være spørgsmål, behov for uddybninger eller kommentarer er de meget velkomne og vil forsøge blive besvaret på behørig vis.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

One thought on “Etik og moral – Mine bevæggrunde og tanker

  1. Et yderst godt initiativ Anders. I multimedieverdenen er det nemt at “gemme” sig og fx via madanmeldelser ta parti uden den nøgterne iagttagelse. Synes det er fornuftigt at bloggeren tar et standpunkt da dette kan være med til at fjerne noget af den anonymitet som er nemt at påtage sig i cyberspace. Nu kender jeg en del til dig og hvis ikke du har ændret din person alt for meget ved jeg at du har din moral og etik med dig. Fortsæt med din fremragende blog og så håber jeg at jeg kan få nogen flere fif af dig når jeg flytter hjem til Aalborg igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s