Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Coco – 10 World-Leading Masters choose 100 Contemporary Chefs – Et omfattende opslags- og inspirationsværk over ‘køkkenscenen’ lige nu

2 kommentarer

Jeg har naturligt nok en fascination for kogebøger. I perioder fascinerer stort set alle kogebøger mig, og jeg læser mig gladelig igennem den ene efter den anden. Både for inspiration, og for at se hvad der foregik i den periode som kogebogen blev udgivet. Derudover støder man jo næsten altid på en ret man er glad for, men som man ikke lige har tænkt på i et godt stykke tid, eller noget helt nyt som man skal have prøvet.

En af mine nyeste kogebøger er Coco – 10 World-Leading Masters choose 100 Contemporary Chefs, en moppedreng af en bog hvor, der som titlen så pænt fortæller, bliver sat fokus på 100 af nutidens kokke, der ikke er langt fra at nå toppen.

Vores egen René Redzepi (Noma), i selskab med blandt andre Ferran Adrià (El Bulli), Alice Waters (Chez Panisse) og Alain Ducasse (Alt for mange steder efterhånden) for bare at nævne 4 af de 10 mesterkokke, der hver især har fundet 10 kokke, de mener laver noget af det mest spændende og gennemførte mad for tiden.

Redzepi slår et slag for Danmark og kommer ind på Wassim Hallal (Frederikshøj), Mads Refslund (MR), Jakob Mielcke (Mielcke & Hurtigkarl) og Thorsten Schmidt (Malling & Schmidt), hvilket man jo ikke kan have nogle indvendinger imod. De er dog de eneste danskere der er nævnt, ingen af de 9 andre har hevet nogle danske kokke frem.

Udover en fornuftig gennemgang af kokkens karriere og nuværende restaurant præsenterer de hver især en menu fra deres restaurant, komplet med opskrifter og lidt billeder, så man selv kan gå i gang med at genskabe deres mesterværker. Et godt og brugeligt træk, hvis man en dag skal gå planken ud og imponere stort, med mad fra nogle af verdens bedste restauranter, uden at besøge dem.

Dette er en bog, jeg indtil videre har brugt en del tid på at nærstudere, den er propfyldt med info og interessante informationer, i hvert fald for en madnørd som mig. Et anbefalelsesværdigt værk som giver et godt indblik i, hvad der foregår på ‘køkkenscenen’ lige nu, eller i hvert fald sidste år, samt et indblik i de forskellige kokke og deres filosofi og ideer med maden. Jeg er glad for at jeg faldt over mit eksemplar af bogen i København, og har allerede slidt godt på bogen. Og hvis forlaget bag, Phaidon, udgav et nyt og opdateret eksemplar hver femte eller tiende år, så er jeg klar til at støtte dem.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

2 thoughts on “Coco – 10 World-Leading Masters choose 100 Contemporary Chefs – Et omfattende opslags- og inspirationsværk over ‘køkkenscenen’ lige nu

  1. Lyder spændende, især det med opskrifterne. Det, synes jeg, er den store mangel i bogen om de tre stjernede restauranter i Europa…og ja, man kan vel ikke klandre Redzepi for slå et slag for vennerne. De andre kokke nævner vel også restauranter fra deres egen “baggård”?

    Hvis du er interesseret, kan vi bytte links…

    Hilsen
    Rasmus

  2. Hej Rasmus,

    Det er en rigtigt fed bog, og hvis den havde ligeså flotte store billeder som 3 Stjerner, så havde den været perfekt. Der er masser af gode billeder, dog har de ikke altid fået den størrelse de berettiger, da der er meget info banket ind på 430 sider.

    Og jeg synes også at der fedt at René hiver de danske kokke frem, kan bare ikke helt forstå at nogle af de andre kokke endnu ikke har hørt mere til den danske ‘scene’. Og de andre, anført af Ramsey som nævner mange tidligere ansatte i hans køkkener, nævner da også nogle i deres omgangskreds.

    Og jeg er helt sikkert med på at bytte links, dit burde være online her, når du læser dette! Og et rigtigt godt indlæg du har lagt online idag!

    Anders

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s