Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Chateau Lamothe-Cissac smagning på Restaurant Mest

1 kommentar

Jeg har været til alt for få Winemakers dinners i min tid som vininteresseret. Som regel fordi jeg har stået i køkkenet, til en del af dem der er blevet afholdt i min nærhed… Og derudover har stille og rolige dage sjældent passet med andre vinsmagninger, som jeg ikke selv har kokkeret til. Nu passede datoerne dog endeligt sammen, og sammen med Thomas aka Madfar skulle jeg på Restaurant Mest og smage Haut Medoc vine fra Bordeaux, hovedsageligt Cru Bourgeois fra Chateau Lamothe-Cissac, et hus hvis ejer har mere end det ene slot, så der røg også lidt Chateau La Tonelle og dens andenvin Chateau Le Chêne på bordet. Og hop over til Madfar og se herlige billeder af mad og vin fra aftenen!

Vincent Fabre, der ejer slottene, var selv tilstede for at fortælle om vinene og føre os ind i slottenes historie – det gjorde han flot, sympatisk og jovialt, en venlig og veltalende mand, som virkede oprigtigt interesseret i folks meninger, og han var da også bordene rundt, for at høre hvad alle havde at sige om hans vine. Og det blev da også nævnt at hans slotte ikke lå mange stenkast fra Chateau Lafite Rothschild og Cos d’Estournel – og havde mere eller mindre samme jordbundsforhold – og det er alligevel et par fornuftige og vægtige naboer.

Vi startede ud med at smage Chateau La Chêne fra 2005 og 2009 (og det skal måske lige nævnes at alle 09’erne var fadprøver, så derfor de lidt voldsomme smagenoter), de 2 vine blev parret med rørt tatar med nogle små søde fritter.

Det der hovedsageligt adskiller La Chêne og La Tonelle er alderen på stokkene hvorfra druerne høstes. For Le Chênes vedkommende er stokkene under 10 år gamle, hvilket giver en knap så dyb og kompliceret vin. Der blev budt på godt med tannin fra begge årgange, men 05’eren viste flotte mørke bær og en hvis dybde, uden dog at miste en rensende syre. Det bløde kød med sødme og godt med estragon spillede fint op til vinenes frugt og syre. Og lækkert drikkeligt vin med lidt personlighed.

Herefter stod den på 2005 og 2009 Chateau La Tonelle, som også befinder sig i Cru Bourgeois klassen. 09’eren sprang hidsigt i næsen med egetræ og syre, i smagen var der masser af friske røde bær og en knap så hidsig tannin som ved Le Chêne, vinens tyngde kunne bedre bære den, dog var vinen naturligt nok ikke i balance.

Chateau La Tonelle 09 bød på en dyb duft af brombær og lidt lakrids. Smagen strømmede over af over-solmodne blåbær, der hang fast indtil tanninen stille og roligt tog over, en vin der sagtens kunne bruge lidt flere år på langs. Igen flot vin, og nu er personligheden lige pludseligt trådt frem.

Til disse 2 vine fik vi serveret svinekæber med bønnecassoulet – Kæberne og cassouleten gik godt til vinenes mørke frugt og tanninerne, og syren blev tøjlet med intense nicoise oliven og lidt frisk endive.

Nu var tiden så kommet til hovednummeret – eller et af mange så og sige – da vi fik lov at smage 5 forskellige Lamothe-Cissac. Først en 2005 og en 2009, for at blive ved temaet og også meget spændende at smage de 2 topårgange op imod hinanden, og det er nu også altid sjovt at smage vine fra samme område af lidt forskellig kvalitet op imod hinanden, det er der man finder magien!

Chateau Lamothe-Cissac 2009 bød på ren frugtpower og tannin, den rev både i næse og gane, fadprøver er altid sjove at smage – men sjældent noget man bæller – men helt klart en vin med flot potentiale og masser af rendyrket power.

Lamothe-Cissac 05 som havde fået lov til at falde til ro og få lidt rundhed, bød på en stor næse med dybe bær samt en god omgang stald. Smagen dyb og den blev ved med at gro i munden og vise små nuancer af det mørke bærspektre, for at gå over i grafit og tobak, en flot og velsmagende vin.

Af mad fik vi oksehaleragout og svampeconsommé – først virkede parringen helt skæv da den dybe og velsmagende consommé samt elegante ragout ikke havde noget syre at spille op til vinen med – indtil et af de halve syltede perleløg der lå i suppen kom med i legen. Syren derfra fangede vinens tone og så spillede orkestreret sammen, til alle tilhørernes store fornøjelse.

Herefter skulle vi smage 2 vine fra 2000, standard Lamothe-Cissac samt deres Vielles Vignes, som de laver i exceptionelt gode år med druemateriale fra deres ældeste og bedste stokke.

Standarden blev serveret fra magnum og viste flot moden Bordeaux fra sin bedste side med runde modne bær, grafit, tobak, læder og lidt lakrids i slutningen, en flot harmonisk vin.

Lamothe-Cissac Vielles Vignes bød på en lettere tilbageholdende duft og i smagen nuancer af modne blommer, grafit og lidt cigarkasse – også en dyb og velsmagende vin som jeg tror vi ramte på et lidt lukket tidspunkt, da den ikke helt viste alle de tænder jeg tror den har.

Til de 2 vine fik vi oksebavette på jordskokkepuré med stegte jordskokker, spidskål samt en intens sauce bordelaise med røget marv. Igen var maden ramt spot on, det velsmagende kød med den intense sauce til at ramme de modne toner i vinene samt deres elegante syre.

Nu skulle vi have smagt både Chateau Lamothe-Cissac 1990 og 1989, men 90’eren var på mystisk vis ikke dukket op, så vi måtte nøjes med 89’eren. En vin, der desværre var en lidt for moden sag uden så meget at byde på. Et flot teglbrunt glas uden megen duft, og en spinkel smag af stødte blommer og derefter lidt svesker i madeira og en meget meget lille krop – lidt en skam, da jeg godt kunne forstille mig en topmoden eller et halvt skridt over the top Lamothe-Cissac ville smage tæskelækkert.

Den sidste ret var confit af kalvebrissel med svamperisotto, utroligt velsmagende og brislen var blød og saftig, og blev slet ikke for meget sammen med den kraftfulde risotto. Vinen fik lidt liv i munden af den sødlige mad, men ikke nok til at det blev rigtigt sjovt.

Derefter kaffe og avec som slutningen på en herlig aften som bød på overraskende gode og potente vin, samt velmatchet og velsmagende mad, sådan skal det jo være. Et kød-marathon uden lige, men det er nu alligevel det der passer bedst til potent Bordeaux – og hvor ofte kan man sige at man har fået brissel som dessert?

Derudover kan man jo kun sige at alle 3 vine smagt på aftenen er gode køb til priserne, hvis ikke et kup for et par stykke af dem. Det er godt nok Phillipson Wine der forhandler vinene, og deres prispolitik er selvfølgelig god pris ved køb af 12 flasker. – men her kan man finde sig klassisk og rigtigt velsmagende Bordeaux, som også kan holde sig i kælderen, hvis man er villig til at købe sig en kasse af gangen.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

One thought on “Chateau Lamothe-Cissac smagning på Restaurant Mest

  1. Pingback: Chateau Lamothe-Cissac smagning på Restaurant Mest | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s