Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Chateau La Lagune 1998 – Grand Cru Classé, Haut Medoc, Bordeaux

1 kommentar

I slutningen af december og starten af januar fik jeg mig tygget igennem en del gode flasker vin – der er ikke mange af dem, som der blev lavet egentlige noter på, men mange af dem står stadig ganske stærkt i hukommelsen!

Chateau La Lagune er fra Haut Medoc i Bordeaux og befinder sig i tredje Cru, og er en af de vine der er til at anskaffe sig for fornuftige penge, i forhold til mange af de andre Grand Cru Classé vine. Derfor var forventningerne heller ikke tårnhøje til vinen, da udbud og efterspørgsel jo har det med at presse priserne op på det bedste vin, derudover er årgangen heller ikke den største. Og en hurtig læsning af Parkers note på vinen, viste at han havde den til peake indenfor 5-6 år, og vinen havde nu dobbelt så mange år på bagen.

Duften var meget lukket i starten og gjorde derefter lidt væsen af sig med en mørk dybde og godt med solmodne solbær, lidt brombær og en snert af stald.

Der var heller ikke meget smag i vinen i starten, den bød på dybde og mørke, som stille og roligt udviklede sig til solbær, blommer, grafit og cigarkasse. Smagen udviklede sig næsten fra mundfuld til mundfuld og bød på flotte nuancer over moden Bordeaux. Dog var vinen ikke fuldmoden, og med det mørke og tilbageværende tannin-bid den havde, kunne den sagtens have klaret en god håndfuld år mere på langs.

La Lagune ’98 bød på en gedigen overraskelse med ikke at være mere moden end tilfældet, samt mangfoldige klassiske Bordeaux dyder og tæskegod velsmag!

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

One thought on “Chateau La Lagune 1998 – Grand Cru Classé, Haut Medoc, Bordeaux

  1. Pingback: Chateau La Lagune 1998 – Grand Cru Classé, Haut Medoc, Bordeaux | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s