Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Den fantastiske gurkemeje

2 kommentarer

Indiens Safran, som ikke har meget tilfælles med den ægte, udover evnen til at farve, dog mere gullig end rødlig, sidstnævnte en evne kun den ægte safran har. Smagen er også langt fra, gurkemeje besidder ikke den store smag – en let tør jordagtig varm smag med et let-bittert præg – og når af høj kvalitet noter af sennepsfrø, hedt peber og et hint af kanel – som egentligt kun gør den anvendelig sammen med kraftigere smagende krydderier, for farvens og helbreddets skyld – uden gurkemeje ville den flotte gule til gyldne karry jo være knap så spændende at se på.

Udover sin farvende evne er gurkemeje mere interessant medicinsk, da den besidder en masse gode kvaliteter. Den er stærkt betændelseshæmmende, og har også en bakteriedræbende effekt på grund af stoffet curcumin, som har gjort krydderiet til en del af kuren imod cancer, da curcuminen skulle kunne forhindre væksten af cancerceller. Derudover har gurkemejen også positiv effekt på fordøjelsen, og det er jo en egenskab alle kan få nytte af.

Gurkemejens medicinske virkninger burde også være gennemprøvede, da man kan finde fortegnelser om rodens helbredende virkninger tilbage til år 2000 f.kr. i hinduernes lægebog Ayurveda. En viden som bliver brugt til at markedsføre en del helseprodukter – jeg har da indtil flere ganske velsmagende teer i skabet sammensat ud fra de gamle principper om balance og helbredelse.

Frisk gurkemeje, som ligner den friske ingefærrod en del – de er da også i familie – er ikke så let at komme omkring, men i tørret form virker det også. Der findes utallige kedelige og intetsmagende variationer på markedet, og indtil jeg faldt over Mill And Mortar’s Sri Lankanske gurkemeje, var det ikke et kryderi jeg brugte meget, selvom jeg var bevidst om dets gavnlige egenskaber, men nu er det en anden sag. Det har både karakter og smag og en uovertruffen skøn farve!

Det nyeste anvendelighed for gurkemeje er som minefinder – ganske interessant, og mere om det kan læses her hos Jyllands Posten.

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

2 thoughts on “Den fantastiske gurkemeje

  1. Pingback: Den fantastiske gurkemeje | Madbevægelsen -- danske madblogs

  2. Pingback: Den fantastiske gurkemeje | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s