Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Knastør og mineralsk Riesling med indsmigrende sødme

6 kommentarer

Eser – Riesling, Der Purist, 2011 – Rheingau, Tyskland

Eser_purist_2011

Riesling fra Rheingau, og især fra huset Eser, står som regel knastørre og mineralske, noget der bringer mindelser henimod Alsace, snarere end deres nutidige berømmede landsmænd fra Mosel.

Dog skal der engang imellem ske noget nyt, og Eser har nu lanceret Der Purist, som ved første tår følger husets knastørre og mineralske filosofi, men som stille og roligt åbner op for en behagelig og indsmigrende afslutningsvis sødme.

Duften byder på klassisk Riesling, der er svag petroleum, blomster, honningsødme og en syre der går henimod tropiske frugter.

De tropiske frugter, hvor især syren fra umoden ananas og mango træder igennem, sammen en flot mineralitet, fylder i smagsspektret, før den indsmigrende sødme træder igennem, for at efterlade pladsen til en afslutningsvis rensende syre, der læsker og giver lyst til endnu en tår.

Et godt bud på en lækker sommervin, en flot balanceret Riesling, der byder på flot syre og lækker restsødme. En læskende vin der kan spille op til det meste mad, jeg ser frem til at nyde en flaske eller to med solen i nakken! Og måske er Rhinskvin stille og roligt på tilbage imod fordums storhed?

www.eserwein.de

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

6 thoughts on “Knastør og mineralsk Riesling med indsmigrende sødme

  1. Spændende at høre om den vin. Har lige planlagt en tur ned til de mosel og Rheingau til sommer hvor dette muligvis bliver en af de vinhuse vi skal besøge. Så er det jo rart at vide at det er gode dråber🙂

    • I kan roligt besøge Eser, de laver dejlige vine, dem kan jeg godt lide🙂 og generelt for begge områder, er der jo oaser af glimrende vine og huse at vælge imellem. Du må også se om i kan få sneget jer ind på Weingut Reinhold Haart i Mosel, de laver spændende vin, der smager kongegodt…. de sætter 90’ernes grænse-Piesporter til vægs, damn det skidt smager godt!

      Og i Rheingau huserer Chat Sauvage også, han laver konge Pinot Noir, der smager af henad Bourgogne og ikke den normale tynde tyske PN. han store forbillede er da også Domaine Romanée Conti og han vil gerne være kendt som den tyske pendant dertil, det kunne også være et spændende bekendtskab…

      Damn, når jeg tænker over det, mangler du en guide til turen???😉

      • Tak for tippene. Det er en tur med mine forældre, så mon ikke du fille løbe skrigende bort inden ugen er omme😉
        Vi må jo bare lave vores egen vin tur på et senere tidspunkt.

  2. Herlig beskrivelse. Jeg er helt enig med dig i at de hos Eser er gode til at ramme den rigtige balance mellem frugtsyre og en anelse restsødme. Jeg mener at denne ligger omkring 9 gram pr. liter, hvilket ville gøre den til sød, hvis det ikke var for den balancerende syre. Selv om deres vine smager godt nu, så er det rigtig sjovt at gemme dem et par år – så får du endnu mere kompleksitet i vinene.
    http://www.vinkreutzer.dk/tag/2007-weingut-eser/ Selv i skarpt selskab klarer Eser sig flot, synes jeg.

    Hyg dig

    • Takker, og ja de er rigtig dygtige til at ramme balancen i deres vine. Og jeg har også tænkt på at købe lidt flasker til at gemme, med den potente syre burde vinene udvikle sig flot igennem et stykke tid. Og jeg har lige kigget dit indlæg igennem, et kompetent selskab vinen er i, så fedt at læse hvordan den kan stå alene. Jeg skal snart have smagt noget mere Eser igen, det er sikkert!

      Og tak i lige måde🙂

  3. @Kim, det kan godt være du skal dem for dig selv, og så må vi arbejde ud imod en tur en anden god gang🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s