Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Claire Naudin, 2012 Hautes-Côtes de Nuits – Myosotis Arvensis

Skriv en kommentar

Engang imellem falder man over en vin der er så dejlig umiddelbar og drikkelig, at den stille og roligt forsvinder i svælget, uden man egentligt lægger mærke til at man drikker den, og dog sætter vinen stadig sit præg på smagsløg og nydelses centeret, sådanne vine er få, og man bliver jo nødt til at fortælle, når man støder på én sådan!

Smagsnote følger under billedet.

claire_naudin_hcdn12

“Friske lyse bær, sødme og sommer, glæde, solvarme hindbær og blåbær, en dejlig æterisk lethed.

De friske og sprudlende lyse bær går igen i smagen, vinen har en forfriskende lethed og saftighed over sig, den vil drikkes, det er svært at lade være. Der er en lille smule engelsk lakrids, og en fin og elegant syre, men allermest er der saft, masser af saft!”

 

Lidt om domainet:

Domaine Naudin-Ferrand bliver idag ledt af Claire Naudin, som gerne vil vise sine vines terroir og sande udtryk. Under dyrkning af druerne værner de om naturen, og bekæmper skadedyr med blandt andet feromoner, duftstoffer der kan skræmme uønskede gæster væk fra vinmarken, der bliver kun sprøjtet med pesticider i yderste nødstilfælde, da Claire gerne vil dyrke sin vin så tæt på økologisk som muligt, men ikke certificeres, da hun så blandt andet mister retten til at gribe ind, hvis høsten står til at blive ødelagt.

Hun er også stort set gået bort fra at chaptalisere sine vine, altså tilsætte sukkerstoffer til druemosten, for at få den til at gære en højere alkoholprocent, da hun mener at det slører vinens terroir, samt at vinene fra Bourgogne ikke nødvendigvis skal have en høj alkohol procent. Der bliver stort set heller ikke brugt svovl under produktion af vinen, og det er kun den naturlige gær der får lov at frembringe den herlige alkohol, samt smag. Derudover for vinene lov til at ligge på bærmen, altså gærrester, rester af drueskaller osv. indtil de bliver flasket, alt sammen noget der giver vinen liv, smag og kraft.

Der kan læses meget mere om Claire Naudins filosofi udi hvordan hun kreerer sine vine, fra mark til flaske, derudover er der også mange herlige billeder at kigge på: http://www.naudin-ferrand.com/en_index.asp

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s