Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Dansk vin møder italiensk køkken

Skriv en kommentar

Winemakers Dinner med Vinhuset Kvist & Vitus på Ristorante SanGiovanni torsdag den 31/3-2016 kl.1830

Dansk vin møder Italiensk køkken

Hvordan parrer man dansk produceret vin og frugtvin med italiensk mad? Et spørgsmål vi alle stillede os selv, da det stod klart at en lille snak pludselig blev virkelighed og Vinhuset Kvist & Vitus besøger Aalborg og præsenterer deres vine, samt destillater, og vi fik den ære at ligge hus og mad til.

Vinhuset Kvist & Vitus holder til på Brandbygegaard ved Odder og de gode folk bag, Lone Landmand Vitus og Søren Sørøver Kvist dyrker deres druer, bær og frugter uden nogen som helst brug af kunstgødning, sprøjtegifte og menneskeskabt kemi, bæredygtig og ansvar over moder jord er drivkraften bag foretagendet, og den kærlighed kan man smage i vinene og destillaterne.

kvistogvitus

Denne aften skal vi smage følgende line-up fra Kvist & Vitus:
Ufiltreret Gin (2013)
– Måske Danmarks mest eksklusive gin lavet på æbledestillat og Vinhusets egne urter,

2013 Hvid traditionel Mousserende Æblepagne
– Stor mundfylde og med en delikat bitterhed fra massegæringen, der gør den perfekt som aperitif til salte snacks. Lavet på traditionel champagnemetode. Kåret som årets nytårsbobler hos Gastromand

2013 Rosé Barrique Mousserende
– Knastørre røde druebobler – vin fuld af saft og kraft, der får mundvandet til at løbe, og dig til at løbe efter et glas mere. Lavet af letpresset Rondo på champagnemetoden. Noter af hindbær, jordbær og ribs

2013 Hvid Barrique
– Hvidvin lavet på æbler, modnet 9 mdr. på gamle fade. Tør og perfekt til fisk og skaldyr

2013 Rosato
– Lys og let rødvin eller mørk rosé om du vil. Vin der appellerer til de store slurke!

2009 Six ans sur lie
– Stor og fyldig rødvin, fuld af kompleksitet. Den har, som navnet siger, ligget 6 år på gæren. Metoden giver en helt anderledes smagspalet end dansk vin normalt kan tilbyde. Syltede kirsebær, modne blommer, læder og chokolade. Afbalancerede tanniner der holder vinen i live i glasset.

Grappa (2013)
-Kendt og elsket af grappa-entusiaster

Gin’en vil blive mixet med tonic og dertil lidt sprødt, boblerne vil akkompagneres af lidt snacks og ellers har køkkenchefen lagt hovedet i blød, i Kvist & Vitus’ vin, for at udtænke en passende 4 retters menu, samtidigt med at han krydser fingre for at husets Portvin når at blive klar til den store aften, så der er passende dansk vin til desserten. Til grappa’en bliver der serveret en god kop kaffe og lidt sødt.

Pris pr. person for hele herligheden er kr. 799,00
Tilmeldning på mail til Ristorante SanGiovanni på jeanette@sangiovanni.dk. Der sendes herefter faktura. Annullering kan ske senest d. 23/3 hvorefter hele beløbet refunderes. Efter denne dato er det ikke muligt at annullere bestillingen.

(Disclaimer – og det her er selvfølgelig skamløs selvpromovering, da jeg står for arrangementet, men det gør ikke at oplevelsen på aftenen vil blive mindre helt fantastisk ;))

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s