Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Om Mad og Vin

Her på bloggen kan i finde lidt inspiration til at gøre hverdagen lidt mere velsmagende og sjov. Jeg vil stille og roligt smide nyt materiale online som jeg får det lavet. Som skrevet inspiration til mad, lidt opskrifter, lidt om råvarer. Der vil også komme nogle ord om vin, øl og til tider andre drikkevarer. Derudover kunne det være at jeg faldt over noget interessant. Det kunne være et godt tilbud på en vin, et tip, et link til noget fedt eller noget helt fjerde. Jeg er bosat i Aalborg, så hvad jeg lige støder på af tilbud og diverse vil oftest være noget der kan findes her!

Oftest vil det være ganske normale ting du vil kunne finde inspiration til, en gang imellem vil du nok tænke… “det har jeg jo selv lavet mange gange.” Dog vil dekadencens overdrev også blive besøgt her og der. Hvad er livet uden luksus og lidt forkælelse her og der?

Økologi og biodynamik er godt, men jeg er ikke hellig indenfor det felt, selvom om jeg da bruger en del økologiske og biodynamiske produkter i hverdagen. Dog finder jeg velsmag og kvalitet vigtigere, og desværre hænger det ikke altid sammen med økologi og biodynamik, men ofte sker det, heldigvis.

Jeg er mærkeligt nok, mere end almindeligt interesseret i mad, vin og hvad dertil hører. Jeg er da også udlært kok og har arbejdet i en årrække som kok og køkkenchef på en af byens bedre restauranter.

Hvis i har input, spørgsmål, noget i gerne vil vide og så videre, så spørger i bare løs og jeg vil gøre mit bedste for at levere et værdigt svar.

/Anders

[Hvis ikke andet er anført, er billederne skudt af mig, så hvis du kunne tænke dig at bruge et eller flere, så kontakt mig venligst før du bruger løs :)]

9 thoughts on “Om Mad og Vin

  1. Hej Anders.
    Spændende med denne blog. Den kan nok give noget inspiration til en hyggelig aften. Det ser godt ud🙂.
    Kan du sende opskriften på vitello tonnato. Jeg kan ikke huske, hvordan den bliver lavet😦.
    Håber ellers at det går godt i det nordjyske. Hils.

  2. Hej Hans!

    Takker og med tiden burde det jo kun blive bedre med inspirationen!

    Vitello tonnato af alle ting her midt i det dejlige efterår… men hvorfor ikke, det er faktisk lang tid siden jeg selv har fået det! Lad mig se om jeg ikke kan finde tid til at bikse det sammen i løbet af næste uge! Det kan jo være at solen følger med!

    Det går strålende heroppe… det gør det vel også, hvor end i befinder jer nu om dage?

    Tak i lige måde!

  3. hej anders,
    Jeg vil gerne lave et interview med dig til madblogs.dk. kan du ikke kontakte mig på mail kim (at) madblogs.dk

  4. Hej Anders
    Superhyggeligt at møde dig i dag. Du skriver godt, bliv endelig ved med det.🙂

  5. Hej Trine!

    Tak i lige måde🙂 Det var en god aften, selvom den ikke bød på så meget mad! Tak for rosen, det er altid dejligt! Var også forbi din artikel om San Giorgio igår aftes, det skal helt sikkert prøves en dag!

    God fornøjelse med jeres gastro-crawl i aften! Og hvis der kommer et afbud, så melder jeg mig da gerne som deltager :)!

  6. Hej Anders,
    Ville også bare lige sige tak for en hyggelig snak igår aftes. Det var rart at få sat ordenligt ansigt på folk (dem af jer som jeg nåede at snakke med). Trist med maden, men vi jeg synes nu oplevelsen var ganske ok alligevel.

  7. Hej Kim!

    Tak i lige måde, godt at få snakket lidt med dig! Samt nogle af de andre bloggere, der hidtil har været ansigtsløse🙂.

    Det ville have været sjovere at have fået lidt mad, menuen var jo lækker, men en anden gang måske. Men ja, en god oplevelse og lidt surrealistisk at opleve det, midt i infernoet.

    Kunne en ide være, at lave en facebook gruppe for de danske madbloggere, som et sted hvor vi kunne samles og udveksle ideer osv, med tanke på de ideer der er med udfordringer osv, så der er lidt mere overblik?

  8. der findes skam allerede en madblogs.dk facebook gruppe http://groups.to/madblogs.dk/

  9. Genialt, og jeg er endda også selv medlem… Ved sgu ikke lige hvor den glippede der! Smukt🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s