Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!


Skriv en kommentar

Amager Bryghus – Secret Santa

Amager Bryghus – Secret Santa

amager_secretsanta

Der er jo så meget juleøl på markedet, at man ikke når at smage det hele, før at julen er overstået (og her skulle man i bagklogskabens lys, have ventet med at købe øllet, da det hele jo er meget billigere efter nytår).

En af dem der først er blevet smagt efter jul, er Amager Bryghus’ projekt Secret Santa. En Quadrupel som er lagret på egetræs fade og gran, en meget god idé, som måske tager et år eller to mere at finpudse.

Grundidéen er jo god, en tung, sødlig maltet øl, afrundet af fadet og frisket op af granen. Dog er brygget her blevet lidt for gumpetung og sød til min smag. Den dufter meget af frisk fed honning og har myriader af honningearter i smagen, som er stor og fyldig, og har en fin afrundethed og en lille snert af harpiks/gran, jeg savner dog lidt kant og syre/bitterhed til at opveje sødmen og alkoholen. En kant som måske kan opnåes ved at tilsætte frisk gran, ikke så lang tid før øllen skal tappes?

Dog er idéen med en tung gran- og fadlageret juleøl dog glimrende, og den varmer noget så herligt i den kolde tid som har ramt os. Jeg ser frem til næste års Secret Santa, hvis der da dukker sådan en op.

Amager Bryghus


Skriv en kommentar

De Molen – Hemmel & Aarde

De Molen – Hemmel & Aarde

demolen_hemelundaarde

Endnu en hardcore øl fra De Molen, et bryggeri som endnu ikke har skuffet mig, og jeg har da efterhånden smagt over en håndfuld øl fra den lille kvalitetsorienterede hollandske mølle.

Vi er ude i en Imperial Stout, mørk og maltet med en god humleprofil, på grund af en sen humling. Derudover byder øllen ind med en behaglig tørvet røgprofil, da en af maltene kommer fra det skotske Islay destilleri Bruichladdich, Islay som jo er notorisk kendt for tørvede og røgede Whiskyer.

Både humle og røg er velintegreret i brygget, som holder 10 %, og deraf en del sødme, som De Molen enten ikke helt har formået at få tøjlet, eller har efterladt med vilje, da de anbefaler op til 25 års lagring. Det er den typiske ‘brun farin’ sødme som jeg ikke er stor fan af. Derudover står øllen dog flot og harmonisk, og er behaglig at drikke, med masser af bitter mørk chokolade, den tørvede malt og lidt rålakrids ud i eftersmagen, et bryg som fylder munden med smag og velbehag.

De Molen


Skriv en kommentar

Engelszell – Gregorius – Trappisterne knopskyder

Der er dukket et nyt Trappist bryggeri op, eller klostret er i hvert fald begyndt at brygge øl til folket igen, efter lang tids tørke. Det nu ottende Trappist bryggeri ligger i Østrig med det himmelske navn Engelszell. Jeg har gået rundt med skyklapper, og opdagede det først i sidste uge, da der blev stillet et glas øl foran mig, brygget Gregorius som er en solid sag på 9,7 procent alkohol og masser af varm sødme.

Engelszell_gregorius

Sådan en øl falder ikke i min smag, da sødme og varm alkohol uden finesse eller bitterhed til at nuancere smagspaletten, ikke gør meget for mine smagssanser. Bryggeriet laver også den lidt lettere Benno på 7%, den må jeg have smagt en dag.

Når vi er ved Trappist øl så er min absolutte favorit Orval, som altid byder på nye oplevelser, en øl i evig transition på grund af en seriøs eftergæring i flasken, den kan have mange udtryk, men smager for det meste fantastisk. Hvis man byder mig en Rochefort, Westvleteren eller en Westmalle vil man også se et lille smil kruse i mundvigen. Med det sagt, så smager Achel, Chimay og La Trappe da også herligt.

Rygterne siger også der skulle være trappistbryggerier på vej i USA og England, det bliver spændende at følge, selvom sådanne produkter nok er fanget i en verden af nostalgi og historiske referencer, så det bliver nok svært at blive accepteret som ny, uden at der hænger en fordom eller to ved.

http://www.stift-engelszell.at/
http://www.trappistbeer.net/


Skriv en kommentar

Ugly Duck på hane i Aalborg

Et af de nyere skud på den danske mikrobryggeri stamme er Ugly Duck Brewing Co., som bliver styret af Martin Jensen (som tidligere stod bag Raasted Bryggeri), og brygget på Indslev Bryggeri på Fyn.

Normalt forbinder man en engelsk pub med klassiske engelske øltyper og danske ‘lagers’, dog har John Bull Pub i Aalborg det seneste stykke tid lavet lidt om på det, ved at introducere ekstrem øl fra danske mikrobryggerier på hane. Der har blandt andet været budt på First Frontier IPA fra To Øl, Beer Geek Breakfast fra Mikkeller og pt flyder fra hanerne, Imperial Vanilla Coffee Porter samt Nelson Pale Ale fra Ugly Duck.

 

Begge to gode øl, hvor Pale Alen er flot balanceret med et lidt bittert skud fra Nelson Sauvinon humlen fra New Zealand. Porteren er mørk og smagsfuld med superbalanceret malt og humleprofil med en god del mørkristet kaffe og sødlige vaniljetoner, uden at det bliver for kvalmt. Derudover er de 10 % alkohol godt integreret i drikkens ulmende mørke og så sover man godt ovenpå et par glas af porteren.


Skriv en kommentar

Kongens Bryghus Julemumme

Endelig en julebryg der smager lidt af jul. Stilen mumme stammer tilbage fra slutningen af det 18. århundrede, og er som basis en mørk krydret ale. Her har den fået et ordentligt skud jul, og i munden bliver julen manifesteret i form af tørrede frugter, vanilje, puddersukker og et hint af appelsin, man kan næsten vove at påstå, at det er en lille tawny port man har med at gøre.

Dog slår den ikke min favorit juleøl, der for andet år i træk holder sig på førstepladsen. Jule IPA fra fantombryggeriet BeerHere. En velhumlet sag med god bitterhed og lidt appelsinskal som julens budbringer. I Aalborg findes Jule IPA på fad på Café Luna, så slå et smut indenom der.


2 kommentarer

Founders Brewing Company – Centennial India Pale Ale

Founders Brewing Company er placeret i Grand Rapids i staten Michigan i USA. Michigan er vel mest kendt for den engang så strålende og futuriske industriby Detroit og masseproduktion af biler, som jo blev startet af Henry Ford.

Når man sidder med en amerikansk IPA forventer man en eksplosion af både bitter- og aromahumle og en halv- til helvsød krop til at underbygge især bitterheden. I forsøget på at opnå optimal humlearoma samt bitterhed mister en brygmester eller 2 engang imellem fokus på balancen og ender med en meget bitter og tildels kvalmende sød øl. Bitterheden er jeg klar på da jeg jo nok kan betegnes som et hophead, men ubalanceret sødme har jeg svært ved at overskue.

Centennial IPA fra Founders er dog en af de mere balancerede amerikanske IPAs, jeg har smagt. For selv om den besidder en alkoholprocent på 7,2, har den mere udtryk af en engelsk IPA eller bitter, hvor hverken humle bitterheden eller kroppens maltsødme bliver for voldsom.

Den har en flot gylden farve (indtil man giver den et lille shake, da brygget er ufiltreret) og en frisk duft som ikke er ekstremt humlet, men stadig byder på blomstereng og noter fra citrusfrugt. Den har et godt mouthfeel som først frisker op og derefter bliver cremet og så fader ud i et letbittert efterspil med masser af blomster og citrusskal for at slutte helt af med et præg af moden canteloup melon.

Jeg havde nok ventet et større humlekick end det jeg endte ud med at få, af denne øl. Men en flot balanceret øl som kan virke som et godt indgangspunkt, hvis man skal til at starte med at tjekke amerikansk IPA ud, for den smager jo godt uden at være voldsom!

http://www.foundersbrewing.com


7 kommentarer

Nytårsmenu 2010 i billeder og lidt ord

Tiden oprandt og endnu engang nåede vi det vi skulle – og maden var også klar til tiden! Først old school fransk – røget andeterrine fra Frankrig og andepaté fra Slagter Munch på ristede brød – bondebrød, et med hasselnødder og maltbrød!

Dertil og til Dronningens nytårstale blev der skyllet efter med Cristal 1990 – sprød sprød vin med en lettere oxideret næse med masser  af stødte æbler – men stadig meget syre og stringens og en flot slutning med umodne Granny Smith æbler – herlig start og derefter var smagsløgene i hvert fald vågne og klar til dåd!

Den første forret var bagte jomfruhummere på en fed blomkålspuré, limemarineret fennikel, råt blomkål, brændt lime og urter – simpelt og velsmagende – Champagnen gik også hertil.

Anden forret var dampet pighvar på smørsauterede rosenkål, stegt skorzonerod, indkogt balsamico, ristede cashew nødder og skorzonerodsfrit – igen simpelt og rent.

Dertil blev der drukket Chateau de Viviers Grand Cru Chablis Blanchots 1996 fra Lupé-Cholet. Et lettere oxideret glas hvor det meste af syren og friskheden var gået på pension – men stadig læskende med en god flintet tone der gik godt til både fisken og garnituren.

Tredje forret fortsatte i pighvar temaet, da min gode fiskehandler havde byttet 2 slethvar til 2 pighvar, som jo betyder en del mere kød! Her er det så simpelt og fransk, som det kan blive – og hvis monsieur Bocuse var ene dommer til Bocuse d’Or, så ville det være en vinder ret! Meuniere stegt pighvar med kejser- og bøgehatte á la creme med rødvinssauce.

Dertil er det klassiske vin valg jo Bourgogne, her en Chambolle-Musigny 1996 fra Lupé-Cholet – perfekt læskende og frisk Bourgogne med masser af hindbær og en dyb nuanceret slutning efter lidt tid i glasset – smuk sammensætning!

Hovedretten bød på krondyrmørbrad, karamelliseret skalotteløg, brændt gulerod og glaceret okseskank, serveret med en portvinssky. Igen klassisk uden så mange dikkedarer.

Vinen dertil var en godt moden og dyb Pomerol fra Chateau La Pointe årgang 1979 – efterhånden en lidt tyndbenet vin, der havde en anelse oxidation, hvilket gjorde den til et godt fit til de søde noter i retten.

Herefter stod den på lidt ost – en godt moden Brillat Savarin, ikke meget slår en fuldmoden triplecreme brie – og en 14 måneders Gruyére, der også havde fået lidt ekstra lagring. Dertil karamelliseret og brændt pære.

Vinen dertil var et nyt og spændende møde med druen Timorassa fra Piemonte. En sødlig aromatisk hvidvin med duften fra Mosel-Riesling og noter fra rank Loire-Sauvignon Blanc, samt syren derfra – Flot vin og et godt match til ost.


til slut desserten, som blev fortæret i det nye år – da tiden løb fra os et sted fra hovedretten til osten – men det gjorde nu ikke så meget. 2 chokolademousser, en på Valrhona Manjari og en på Valrhona Jivara, dertil vaniljeis fra Ryå samt tørrede solbær – let og lækkert.

Ingen vin dertil, men istedet et par lagrede øl – begge Imperial Stouts som dog ikke var blevet helt bløde endnu, så lige en tand for voldsomme – men godt smagte de!

På slaget 12 stod den på Champagne fra Vve Fourny et Fils, deres Sec, som heldigvis slet ikke var til den søde side, men rank og pænt syrerig med god dybde og smukke Champagniøse nuancer!

Og et sidste farvel fra en dejlig pighvar, samt godt nytår til jer alle og alt håb for et fremragende 2011!