Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!


Skriv en kommentar

Når proppen bliver knækket – på det helt rette tidspunkt

Engang imellem åbner man sig en flaske vin, man ikke har forventet sig det store af, nok at den vil smage godt, men har en formodning om at den er åbnet en kende for tidligt eller sent, og det er ikke på dagen, eller i rækken af vine, men i sit modningsstadie. Jeg var lidt bange for, at jeg havde fundet en vin, der havde set sine bedste dage, da jeg fandt en flaske østrigsk riesling der havde forputtet sig i de mørke dybe katakomber – Anton Bauer’s ‘Berg’ riesling fra 2010 – en normalt frisk og dejlig frugtig, og ikke særlig dyr, sag.

Den røg dog på køl og senere på dagen i glasset – og damn – proppen var knækket af vinen på det helt perfekte tidspunkt, eller i hvert fald skruet af, de herlige østrigere sværger jo oftest til skruelåg. Mine noter på dagen fortæller følgende: Duften er domineret af citrusfrugter, let honning og en snert af petroleum, moden mango, kalk… Og de samme elementer går igen i smagen, bare meget mere intenst, sammen med en vild mineralitet, stringent syre og en tilbagelænet sødme der samler alle nuancerne smukt, til en stor helhed.

Antonbauer_rieslingberg_10

Når man åbner en vin, der er lige netop i det stadie af perfektion, en vin der samler alle sine tråde i en helhed, så bliver det ikke meget bedre og smukkere – det er der man bliver glad.

Anton Bauer laver sine vine i Wagram og arbejder efter princippet at terroiret skal udtrykke sig i vinene, noget han har lært i Bourgogne og ved 4 års arbejde hos en af østrigs topproducenter, før han overtog forældrenes vingård og begyndte at lave sine egne vine. Druetypicitet, terroir, godt miljø i markerne med masser af insekter som nyttedyr, håndplukning og sortering samt lang gæring er alt noget Anton Bauer arbejder med, for at få det bedste frem i sine vine – og af dem jeg har smagt, så lykkedes det jo egentligt meget godt.

http://www.antonbauer.at/en/start.asp?ID=83

Reklamer


Skriv en kommentar

3 x Soave – Latium, Bertani og Pieropan

Soave, et dejligt område i Veneto, engang kendt for tyndt billigt hvidvin, men siden da er det gået den rette vej stille og roligt, og nu kan der findes glimrende vine med liv og krop, elegance og fylde, dog stadig med en fin syre og bitterhed. Traditionelt lavet på garganega druen tilsat op til 30% trebbiano di Soave, som er druen verdicchio der har tilpasset sig livet i Soave. Siden da har man fået lov til at komme chardonnay og pinot bianco i.

soave_2016

Garganega som er hovedrolleindehaveren i Soave er en lidt vanskelig sag, den performer når den bliver behandlet ordentligt og udbyttet ikke er for stort, der får den sine karakteristika af citrus, mandel, en let sødme og en sommerlig flygtighed. Når vinstokken får lov til at leve sit liv, bliver udbyttet for stort, og vinen bliver tynd og ligegyldig, og jeg kunne forestille mig at hvis udbyttet af høsten blev for lavt, ville vinen blive plumb og kvalm.

Soave er delt ind i Soave Superiore DOCG, Soave Classico DOC, Soave Colli Scaligeri DOC og Soave DOC, en inddeling der er sket, da DOC området nok blev udvidet lidt for kraftigt på et tidspunkt, som selvfølgelig gik ud over kvaliteten af vinen, og de traditionelle og gode producenter af Soaves omdømme. Classico er den originale zone, hvor de bedste marker umiddelbart også ligger, og deraf nok også der bedste vine burde komme fra.

 

Pieropan var en af de første kvalitetsbevidste producenter i en skov af bønder der skibede deres druer, flest muligt af dem, til kooperativer der gladeligt pressede dem til vin, en vin knap så god – som den nok burde have været. Pieropan var også det første hus i Soave til at lave en enkeltmarks Soave, nemlig den der kommer en smagenote på lige om lidt. Calverino består af 70% garganega og 30% trebbiano di Soave, og både gærer og lagres i glasforede cementtanke, selve lagringen foregår med bærmen. Marken bliver dyrket økologisk, vinstokkene har en alder imellem 30 og 60 år og udbyttet er 60 hl pr. hektar.

Quintarelli_vue2015

Godt nok ikke Soave, men et dejligt vue udover en anden Veneto zone, nemlig Valpolicella Classico, fra huset Quintarelli.

Pieropan 2010 Calvarino Soave Classico

Frisk duft med masser af citrus, lidt hvide blomster og en fin anelse af honning sødme.

Smagen, der er igen citrusfrugt, citrusskal, bittermandel, fin elegant syre, bitter afslutning henad grapefrugt. Med iltning og lidt varme falder bitterheden og bliver harmonisk med den fine syre, og der dukker endda lidt sødme op henimod slutningen.
Bertani er en gammel producent i Veneto, nok mest kendt for sin amarone, men laver nu også en dejlig Soave. Markerne der bærer druerne til denne vin ligger indenfor classico zonen, men det skiltes der ikke med på flasken. Vinen består af 100% garganega og er vinificeret med skalkontakt i 15 dage, hvorefter vinen lagres på cementtanke der er forede med glas, også her lagres vinen på tank med bærmen for mere kompleksitet og dybde.
Smagenote:

Bertani 2013 Soave

I næsen er der karamelliseret æble, flad æblemost, en lettere oxideret tone og lidt vanilje.

Det oxiderede præg går igen i smagen, sammen med stødt æble, vanilje, en lettere flad syre, abrikos, den virker mere moden end den er.

Quintarelli_vue22015

Der er billedskønt i Veneto.

Latium er et lidt nyere skud på stammen i Veneto, vingården har 40 år på bagen og indtil 1992 blev druerne solgt til kooperativerne, men der skulle komme andre boller på suppen. Vi er her i Soave zonen og vinstokkene har 30 år på bagen. Vinen består af 100% garganega, og efter druerne er blevet plukkede, får de lov til at tørre let i 15-20 dage, før de bliver pressede og gærede, noget som foregår på ståltank.

 

Smagenote:

Latium 2013 Campo Le Calle Soave

Næsen oser af gule blomster, hvid fersken, tropisk frugt, karamelliseret melon, stødt æble, måske lidt pærejuice.

I munden viser der sig hvide flygtige blomster, hvid fersken, umoden honning melon, noter af citrus frugt og citrusskal, lidt honning, alkoholen dominerer lidt, syren er skarp og uharmonisk, men med en hvis fedme som der kommer temperatur i vinen, og deraf også lidt sødme og mere honning, lynghonning, der næsten går over i noget lakridset. Oppulent og voldsomt.

 
Tre vidt forskellige typer Soave, noget som igen er fantastisk, at producenten sætter så stor præg på sin vin, og de deraf får vidt forskellige udtryk. Personligt er jeg nok mest til en blanding af Pieropan og Bertani, og netop den vin er lavet – af Pieropan og hedder La Rocca. Igen en Soave Classico, der både bliver gæret i 2500 liters fade med skindkontakt og derefter lagret i fade af 500 liter og 2000 liter med bærmen, den smager dejligt, især med lidt alder. Latiums er nok lige lidt for vild til mig, men lur mig om det ikke er den der er crowdpleaseren, blandt de tre vine jeg lige har smagt.