Mad og Vin

Inspiration til dit næste måltid eller glas!

Niepoort Redoma og Tiara – portugisiske aromatiske lækkerier i form af hvidvin

5 kommentarer

Jeg har ikke de store erfaringer udi portugisk hvidvin – men en af mine vinpushere fik prakket mig et par flasker hvid fra Douro på – i mangel af det jeg ledte efter. Vinen er lavet af det ganske fornuftige Portvinshus Niepoort som laver glimrende Ruby og Vintage Ports – men som også går og leger lidt med ‘normale’ vine ved siden af.

Jeg har ikke nogle egentlige noter på vinene, kun hvad der er lagret i min hukommelse – men det burde ikke være helt ved siden af. Begge vine har en fantastisk aromatisk duft, der strømmer honningsødme, blomster og lidt tropiske frugter op ad glasset – duften i Tiara er dog noget dybere og mere elegant end hos Redoma’en.

Begge vine har også en smuk let-gul farve og et godt mouthfeel – smagsprofilerne ligger også ganske tæt. Dog har Tiara’en noget kun mere dybde og er ikke helt så åben og tilgængelige som Redoma. Tiara’en skal nok have et par år eller 3 på langs før den åbner sig helt – eller har den mistet sin friskhed? Der er dybde og meditation gemt i Tiara og ganske velslebne kanter, en blød og næsten poetisk vin. Der er lidt appelsinskal, honning melon og en lidt lukket syre og mineralitet der ikke helt ved om den skal bide fra sig, eller ligge sig fladt på maven, i smagen sammen med en kant af smørfedme.

Redoma’en – som jeg prismæssigt husker at være lillebror til Tiara – er noget lettere at gå til, men bød også på en tand mere mineralitet og syre – men stadig en blød og behagelig vin der kan nydes uden mad, den kræver kun godt selskab.

Begge vine smager godt og der skal helt sikkert hentes et par flasker hjem, så jeg kan få dem smagt med noter, samt se hvordan de gebærder sig udi i fremtiden! Og så er udstyret og etiketterne smukke og elegante – det kan jeg godt lide!

Forfatter: Anders

Mad og vin interesseret ung mand, med baggrund som kok og detalje-nørd. Udover mad, vin, diverse drikkevarer bliver der også brugt meget tid på musik og diverse sportsgrene, mest som aktiv seer dog!

5 thoughts on “Niepoort Redoma og Tiara – portugisiske aromatiske lækkerier i form af hvidvin

  1. Hej Anders

    Glæder mig at du kan lide vinene, jeg var helt vild med Redoma sidst jeg smagte den. Som en blanding mellem fuldfed bourgogne og mineralsk riesling.
    Han er super god til sine bordvine nede hos Niepoort.

    • Hej Frederik

      De smagte rigtigt godt ja og de første bordvine jeg har smagt fra Niepoort – det kunne også godt tænkes at jeg skulle igang med at smage resten af arsenalet han laver.

      Smagsmæssigt er vinene interessante med deres smagsindtyk som du beskriver godt og enkelt og så har de jo masser af personlighed – gode oplevelser.

      Har du nogen ide om hvor længe de kan ligge og hvordan potentialet er i det – især hvad angår Tiara, da den virkede lidt ‘ufærdig’?

  2. lyder godt, men hvor får man fingre i dem, og hvad koster supperne?

    • Hej Lars,

      jeg har købt dem i Skjold-Burne nede i Bispensgade og hvad de kostede er lidt langt, men på den anden side af 100 i hvert fald, og Tiara’en var vel en halvtredser dyrere end Redoma’en…

  3. Pingback: Niepoort Redoma og Tiara – portugisiske aromatiske lækkerier i form af hvidvin | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv en kommentar