De Molen – Hemmel & Aarde

De Molen – Hemmel & Aarde

Endnu en hardcore øl fra De Molen, et bryggeri som endnu ikke har skuffet mig, og jeg har da efterhånden smagt over en håndfuld øl fra den lille kvalitetsorienterede hollandske mølle.

Vi er ude i en Imperial Stout, mørk og maltet med en god humleprofil, på grund af en sen humling. Derudover byder øllen ind med en behaglig tørvet røgprofil, da en af maltene kommer fra det skotske Islay destilleri Bruichladdich, Islay som jo er notorisk kendt for tørvede og røgede Whiskyer.

Både humle og røg er velintegreret i brygget, som holder 10 %, og deraf en del sødme, som De Molen enten ikke helt har formået at få tøjlet, eller har efterladt med vilje, da de anbefaler op til 25 års lagring. Det er den typiske ‘brun farin’ sødme som jeg ikke er stor fan af. Derudover står øllen dog flot og harmonisk, og er behaglig at drikke, med masser af bitter mørk chokolade, den tørvede malt og lidt rålakrids ud i eftersmagen, et bryg som fylder munden med smag og velbehag.

De Molen

Mikkeller Black – Tør du?

Når flasken først er befriet for sin champagne indpakning og prop i plastik, og er hældt i glasset, er det en kulsort oplevelse der møder øjet. Umiddelbart skulle man tro at jeg havde set den mørkeste af mørke øl, jævnfør mine nylige øl oplevelser, men de var åbenbart bare spæde skridt henimod den sorteste af sorte øl.

Der er næsten ingen duft tilstede, der emmer lidt sødme op fra den tjærelignende substans i glasset, sammen med lidt gærduft.

Når først brygget har ramt ganen og været et par ture omkring tungen, ligger der en super karamelliseret sødme med aner af brændt kaffe, karamel, brun farin, malt pulver og bitter humle tilbage i munden. Det er noget er en kompleks smag med mange elementer, der kæmper om smagsløgenes gunst.

Øllen virker noget kun uharmonisk på grund af de mange voldsomme indtryk. Førstehånds indtrykket i munden er godt, men bliver fulgt op af en voldsom sødme og en næsten ubehagelig bitterhed. Mikkeller Black er brygget med champagnegær, man kan måske ane noter derfra, men hvis man ikke vidste det, tror jeg ikke at man ville lægge mærke til det, dertil er den ristede malt for voldsom. Dog bliver humlens aggressivitet nok hjulpet på vej af gæren.

En voldsom øl, der næsten er for meget for smagsløg og sanser, som virkeligt er på overarbejde, imens bryggen nydes, men ‘Black’ er noget kun af en smagsoplevelse, som øl aficionados ikke skal snyde sig selv for. Jeg er også sikker på at hvis man køber en håndfuld flasker, og stiller dem et mørkt sted 5-10 år, så vil man få sig en smagsoplevelse udover det sædvanlige, med det potentiale der ligger i øllen.

Nørrebro bryghus, Seven Niepoort Barrel, Barrel Aged Imperial Stout

Øllen har en fantastisk kulsort farve, med et gyldent skær og et flot brunt skum, der dog rimeligt hurtigt falder.

Duften er sødlig med toner af nyristet kaffe og revet chokolade med hint af brændt samme. Der sniger sig også engelsk lakrids ind i næsen.

Smagen er mørk og dyb med stærk kaffe og bitter espresso, mørkt bittert chokolade, fedtet engelsk lakrids, chokolade, svesker, figner og en tydelig portvins finish, der fader over i en behagelig træet bitterhed. Smagen er meget længe levende, sprudlende og potens.

Seven Niepoort Barrel er en stor øl, hvis man da kan kalde det en øl, smagsmæssigt er den vel mere ovre i hedvin, selvom alkohol procenten ikke er helt deroppe. Der er nye sanseindtryk ved hver tår, en dyb og smygende bryg der er lagt noget kærlighed i. Den ville også kunne gå godt til den rette dessert på grund af sin dybde, kompleksitet og friskhed via kulsyren. En tyktflydende og cremet oplevelse der omslutter tungen med bløde kys, før smagen ”angriber” og tilfredsstiller.